Fokus på reduktion af maritimt energiforbrug
13-03-2008

Den internationale skibsbranche afholdt for nylig en workshop i København, hvor FNs maritime organisation IMO fokuserede på, hvordan branchen kan reducere CO2-udledningen.

IMO har gennem flere år arbejdet mod et fælles regelsæt for CO2-udledningen for skibe, men indtil videre uden resultat. EU er derfor begyndt at presse på for en løsning og varsler indgriben, hvis ikke IMO når frem til en løsning inden oktober i år.

Dagen efter IMOs workshop i København afholdt ABB og FORCE Technology et seminar, hvor skibsfartens store aktører var samlet til en debat om maritim energieffektivitet.

Der var stort fremmøde på seminaret, hvor der kom flere kvalificerede bud på, hvordan skibsfarten ved hjælp af den eksisterende teknologi kan reducere energiforbruget og dermed udledningen af CO2 markant.

Det kom frem, at rederierne faktisk har flere strenge at spille på, herunder:

  • Mere energieffektive motorer
  • Frekvensomformere
  • Fremdrivningssystemer
  • Optimering af skrogdesign
  • Silikonebaseret bundmaling
  • Bedre logistik.

Se mere på www.forcetechnology.com

Nyeste debatindlæg om dette emne
Der er ikke oprettet nogen kommentarer til denne artikel

Skriv kommentar