|
Allerede i dag er de knappe vandressourcer et problem og man frygter, at klimaændringer vil forværre den situation. Projektet inddrager derfor klimaændringer via forskellige scenarier, der viser, hvordan ressourcerne vil være om f.eks. tyve år. Disse kan bruges til at overveje handlingsplaner i forhold til de nye betingelser.
Vandforbruget i Rumænien er forbundet med stærke interesser f.eks. inden for landbruget og derudover delvis i forbindelse med kraftproduktion og til husholdninger. Mureş er en biflod til Donau og er én af de tre vigtigste floder i landet. Den er cirka 761 km lang.
Optimering og tilpasning af ressourcerne Formålet med projektet er både at optimere den nuværende forvaltning af vandet og at vurdere situationen fremover under ændrede klimaforhold.
Mureş ligger højt, så koblingen mellem overflade- og grundvand er meget stærk. DHI Tjekkiet arbejder med modelleringen af grundvandet med særligt fokus på klimatilpasning, og DHI Norge modellerer overfladevandet.
Fra dataindsamling til formidling Den første fase i projektet er dataindsamling og dernæst kommer selve modelleringen af overflade- og grundvand ved hjælp af henholdsvis MIKE 11 og MIKE SHE. Endvidere overføres softwarepakkerne til de lokale partnere, som også instrueres i at bruge modellerne. Til sidst formidles projektet via diverse workshops, konferencer og foldere.
Projektgruppen består af to lokale og to udenlandske partnere. Fra Rumænien drejer det sig om Det Nationale Institut for Hydrologi og Vand forvaltning og den lokale forvaltningsmyndighed. Udover DHI deltager også Det Norske Vand og Energi Direktorat, som har erfaring med snesmeltning.
Projektet er finansieret af den norske fond “EEA and Norway Grants” og har et budget på cirka 1,5 mio. euro.
|