Den interaktive installation DIGIdance udfordrede Roskilde Festivals gæster til at mane lyd og lys frem med kroppen. I to seks meter høje tårne aktiverede de danselystne armbåndsbærere en række sensorer, som satte både et lydspor og pulserende lys i gang.  

Gæsterne på årets Roskilde Festivals skulle arbejde for et anderledes lydunivers. I hvert fald, hvis det stod til Interactive Spaces Lab på Alexandra Instituttet, som har skabt den udendørs, interaktive installation DIGIdance. Formålet med installationen var at skabe en unik stemning gennem lyd, lys og bevægelse, og en udgave af den stod på Dyrskuepladsen for at blive taget i brug af festivalgæsterne.

- Vi har arbejdet med et koncept for, at det både skal være en oplevelse at være tilskuer til og deltager i installationen. Jo mere intenst, deltageren bevæger sig, jo mere intens bliver lyden, lyset og den samlede oplevelse, såvel inde- som udefra, fortalte projektleder og interaktionsdesigner Liselott Stenfeldt om installationen, som var placeret i Social Zone – i se-afstand fra Orange Scene.

Installationen havde tre forskellige setups/modes, der var tilpasset stemningen på de forskellige tidspunkter af dagen på festivalen:

Om formiddagen var lyddesignet inspireret af japansk harpeklang med rolige, tømmermændsvenlige toner. Festivalgæsterne kunne her skabe samklang de to tårne imellem og med kroppen aktivere virtuelle harpestrenge.

Om eftermiddagen og til hen på aftenen skiftede det lydlige univers og instrumenteringen: På dette tidspunkt var festivalen vågnet lidt mere op, og gæsterne kunne nu i de forskellige felter i tårnene spille på en række instrumenter via sin dans og dermed skabe deres eget band med bl.a. trommer, guitar og bas.

Om natten blev pulsen sat op, og fokus lagt på intensiteten og konkurrenceånden hos festivalgæsterne. De to tårne kunne nu konkurrere mod hinanden: Dem, der var i stand til at samle flest, danse vildest og nå højest op i tårnet, vandt over de andre i intensitet. Det afspejledes i tallene på tårnene.

- Det har været vigtigt for os at lave en installation, der både kan bruges alene og sammen med andre. Det er ikke alle, der har lyst til at interagere så ekspressivt/fysisk med fremmede mennesker – men samtidig var det måske også lige præcis på Roskilde Festival, at man kunne gøre den slags ting. Derfor kunne og kan DIGIdance stadig begge dele, sagde Liselott Stenfeldt.

DIGIdance var en del af det større projekt En god omvej, hvortil Realdania og Lokale- og Anlægsfonden gav støtte til udvikling af otte innovative legeområder i Danmark.