- Med indlæg fra Apple og Innovation Lab samt cases fra Silkeborg Data og Silkeborg Bibliotek.
Trendforskere og analysebureauer er enige om, at mobile computing er en af de hotteste it-trends
for 2011. iKRAFT sætter i samarbejde med CONNECT Denmark fokus på emnet med en temarække.
Smartphones breder sig eksplosivt disse år. Gartner Group vurderer, at 1,2 milliarder mennesker i dag ejer mobile enheder med indbyggede forudsætninger for en sammensmeltning af mobil og web. Det giver mulighed for at skabe helt nye onlinetjenester og nye måder at præsentere indhold på. Dette arrangement er nr. 2 i temarækken, som desuden afvikles i samarbejde med erhvervSilkeborg.
Denne gang sætter vi fokus på tech og trends inden for hardware og software platforme.
Se program og beskrivelse af indhold:
Program
Kl. 08:30-09:00: Ankomst - kaffe & croissanter
Kl. 09:00-09:35: Strategist: iPhone, iPad & tusindvis af Apps v/ Apple Danmark
Kl. 09:35-10:10: Teknisk Basis: iPhone og iPad udrulning i den typiske virksomhed v/ Apple Danmark
Kl. 10:10-10:30: Caseeksempel: Silkeborg Data: „Fra stentavle til mobile forretningsapps“
Kl. 10:30-10:45: Pause
Kl. 10:45-11:00: Caseeksempel: Silkeborg Bibliotek: „Hvordan synliggør man sig i mobilbrugernes
univers?“.
Kl. 11:00-11:45: New mobile devices – tech, trends og anvendelsesmuligheder. v /Kenneth Fiil, Innovation Lab
Kl. 11:45-12:00: Afrunding, debat og info om mulighed for at deltage i opfølgningsarrangementer - workshops,
SIG-grupper m.m. v/ Innovation lab og Alexandra Instituttet.
12.00: Netværk og en sandwich at køre hjem på
Indhold
Strategist: iPhone, iPad & tusindvis af Apps.
Oplæg v/ Apple Danmark A/S
• Hvordan transformerer disse elementer netop nu din måde at arbejde på?
• Hvilke muligheder giver det for at skabe innovative produkter og arbejdsmetoder, som når længere ud?
• Hvordan har danske virksomheder haft success med iPhone og iPad implementering?
Tid:
Fredag den 25. februar kl. 8.30-12.00
Sted:
Restaurant 1a
Papirfabrikken 12
8600 Silkeborg
Tilmelding:
www.itforum.dk
Entré:
Arrangementet er gratis for alle
Teknisk Basis: iPhone og iPad udrulning i den typiske virksomhed
Oplæg v/ Apple Danmark A/S
• Hvordan integreres iPhone og iPad i eksisterende miljøer: Exchange ActiveSync, Standard protokoller, Internet
(VPN, WIFI, APN)?
• Mobilitet og datasikkerhed.
• Mobile device management.
• Skalérbar og kontrolleret konfiguration når du udruller et stort antal enheder.
• Apps udvikling - hvordan kommer vi i gang?
Silkeborg Data – „Fra stentavle til mobile forretningsapps”
v/ Brian Busk, Silkeborg Data
Silkeborg Data har været igennem flere platformetider og udvider nu til også at have de nyeste mobile løsninger.
Silkeborg Datas præsenterer den strategiske vinkel på mobile løsninger samt et konkret resultatet i form af en iPhone app til planlægning.
Caseeksempel: Silkeborg Bibliotek: „Hvordan synliggør man sig i mobilbrugernes univers?“
v/ Jørgen Høst, Silkeborg Bibliotek
Silkeborg Bibliotekerne har på baggrund af erfaringer fra et større mobilprojekt lanceret en iPhone-applikation, der giver en nem og hurtig adgang til bibliotekets mange tilbud. App’en bygger på bibliotekets eksisterende mobilhjemmeside, der styler hjemmesiden til brug på mobilen. I projektet peger mobilbrugerne på, at biblioteket ikke er synligt i deres univers.
De møder ikke biblioteket, hvor de bevæger sig i byen, på caféer, under transport, i medierne - eller på mobilen, som jo ellers følger dem overalt. Hvis bibliotekerne - eller virksomhederne - vil have fat i brugerne, må de møde dem, hvor de er.
New mobile devices – tech, trends og anvendelsesmuligheder
v/ Kenneth Fiil, Innovation Lab
Innovation Lab vil bidrage med en perspektivering af, hvorfor Smartphones og mobil-applikationer er interessante for små og mellemstore virksomheder, samt give et indblik i, hvilke relevante globale trends der knytter sig til området. Der er både fokus på potentialet i de aktuelle Smartphones, der er på markedet lige nu, og på nye modeller og mobilapplikationer, der venter lige om hjørnet. En Smartphone er det første personlige massemedie. Dette åbner for en række nye muligheder, bl.a. fordi enheden kan bruges som betalingsplatform. For små og mellemstore virksomheder ligger forretningspotentialet bl.a. i at knytte sig til eksisterende tjenester og udnytte brugergenererede data.
Ekstra info
Deltagere i arrangementet vil få tilbudt mulighed for at indgå i vækstgruppeforløb, workshops, SIG-grupper el. lign., hvor der er mulighed for at arbejde mere i dybden med emnet samt at få afdækket virksomhedens innovationspotentiale i relation til mobile computing.
Der er p.t. planlagt et tredje temaarrangement omkring mobile computing i Herning i løbet af foråret 2011. Dette og øvrige arrangementer i temarækken vil blive annonceret hos iKRAFTs konsortiepartnere samt hos CONNECT Denmark, så snart de er på plads.
Om iKRAFT
iKRAFT er et tilbud til alle virksomheder i Region Midtjylland, uanset branche. iKRAFT skaber yderligere vækst og udvikling i regionen ved at fremme den innovative anvendelse af it. Fokus er på udvikling af nye it-baserede forretningsmodeller, produkter og processer til gavn for regionens virksomheder. iKRAFT bidrager desuden til øget rekruttering af itarbejdskraft og etablering af et aktivt, internationalt samarbejde. iKRAFT er igangsat af Vækstforum og støttes af Region Midtjylland i samarbejde med kommuner i regionen. Projektet drives af et konsortium bestående af Alexandra Instituttet,
Innovation Lab og it-forum midtjylland, der hver især har sine særlige styrker inden for forskning, formidling og netværk.