Hundeterningemanden
26-05-2011

Anders Jørgensen, Teknologisk Institut
 
Kurt Lind Jørgensen har gjort én succesfuld opfindelse.  Foderterningen Buster Cube. Den har hjulpet ham til at bevare det gode liv og gjort det lidt bedre at være hund.

Dette er en opfinderhistorie om tålmodets betydning og magien i terning og timing, og hvad der kan komme ud af at bruge hemmeligholdelsesaftaler.

Det er synd for mennesker, når de ikke bliver stimuleret fysisk eller udfordret nok på deres intelligens. Så kan det hænde, at de udvikler uhensigtsmæssig adfærd såsom udstrakt dovenskab, almindelig ugidelighed, aggressive attituder og inspirationsforladthed.
Sådan er det også med hunde.

Det tænkte Kurt Lind Jørgensen en del over, mens han gik og var adfærdsbehandler og hundetræner i politiet og Hjemmeværnet i midten af 80’erne i Vordingborg.

Alt imens var den selvlærte dyrejournalist Poul Thomsen godt i gang med Dus med dyrene på DR1 - et symbol på den hundetendens, der var i gang i vores land. Hvor hunden skiftede fra at være nyttehund til at blive familiens hyggehund.

- Jeg mødte mange understimulerede hunde med adfærdsproblemer. De fik jo det hele serveret, så der var næsten ingen mentale udfordringer tilbage for dem, siger Kurt Lind Jørgensen.

Der må være en bedre måde
”Det må ka’ gøres bedre”, tænkte han, i stedet for at benytte den velkendte metode med at lægge foderet under en kop eller tallerken, så hunden skulle bruge lidt indsats og næse på at finde sin mad.

På den vis fik Kurt forsøgt sig frem og fundet hen til ideen om at lave en terning, hvor hunden skal lave et gedigent stykke arbejde for at få foderet ud. Gøre dens måltid til mere end en æde-oplevelse, med passende udfordringer, som får den væk fra måtten i entréen.

Kurt Lind byggede de første bud på prototyper på terningen og gik til erhvervsfremmefolkene i Nykøbing Falster, som hjalp med at få lavet en prototype i pleksiglas og henviste Kurt til Opfinderkontoret, hvor rådgiver Rasmus Offersen tog imod.  Det var i 1987.

- Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg vidste godt, at produktionen nok ville være dyr, men ellers vidste jeg ikke meget mere, siger Kurt Lind Jørgensen.

Vent med patentet - lav hemmeligholdelsesaftaler i stedet
Opfinderkontoret fandt i patentdatabaserne ud af, at opfindelsen var ny og overraskende nok til at den kunne beskyttes med patent. Fra den dag startede opfinderens rejse mod at få lavet en licensaftale med en fabrikant og få den sat i produktion. Det skulle vise sig, at det blev en ganske lang rejse.

Rasmus fraråderede Kurt at søge patentet, før der var en aftale i hus. Og sådan blev det.
T
il gengæld gjorde Kurt flittigt brug af hemmeligholdelses-aftaler (også kaldet NDA’er - non disclosure agreements) i de kommende år. Dem blev der brugt meget blæk på.

- Jeg er meget glad for hemmeligholdelsesaftaler. Jeg tror, at jeg har lavet over 20 af dem i forbindelse med arbejdet på at få solgt hundeterningen til en producent. De er standarder på skrift og har virket efter hensigten for mig, siger Kurt.
M
ed dem har han gentagne gange kunnet beskytte sig og sikre fortroligheden ved salgsforhandlinger for det endnu ukendte produkt.

Årene gik med forhandlinger
Der var mange virksomheder inde og vurdere foderterningen. Det var helt tæt på med en enkelt stor og kendt hundemads-producent. Opfinderkontoret fik sågar udfærdiget licens- og optionsaftale - støttet af Erhvervsfremmestyrelsen - men producenten sprang lige før målstregen. Og så gik der tid med det.
Produktet blev drøftet med en del flere virksomheder i Danmark, Norden og England.

- Jeg har mødt mange producenter i de år. De troede alle på ideen, men deres vurderinger af økonomien fik dem til ikke at gå ind i det, siger Kurt.

Han overvejede aldrig selv at starte en produktion op og blive fabrikant.
Foderterningen lå af samme grund bomstille i længere perioder, mens han passede sit edb-job på Holmegaard Glasværk.
Der manglede en anledning til at turde sætte det i gang.

- Jeg tror det skifte, hvor hunden blev til familiens kæledyr med en større social rolle, fik betydning for, at min terning kunne modnes, siger Kurt Lind Jørgensen, som selv startede agility-træning for private omkring 1990.

Gennembruddet - Der skulle gå næsten syv år
Det var fra uventet kant, at opfindervinden vendte.
Dyrlæger fra Tappernøje og Vordingborg Dyrehospital var på kursus hos firmaet Jørgen Kruuse A/S på Fyn, hvor engelske Roger Mugford var forbi med sin gummiklokke.

Dyrlægerne fortalte Kurt om det, og så kom der ny energi i sagen. Kurt havde ikke fantaseret, at kicket skulle komme fra dyrlæger, men det var dem, der hjalp med navne på relevante kontaktpersoner hos Kruuse.

Han og Opfinderkontoret tog til møder med Kruuse og de gik i gang med at forhandle en options- og licenskontrakt. Alle deres kæledyrsprodukter hedder noget med Buster, så terningen blev døbt Buster Cube.

Fabrikanten gik i gang med at undersøge yderligere omkring mulighederne og lavede kalkuler over produktionsomkostningerne.  Og der blev færdigudviklet på produktet og designet. Ligesom der blev tænkt i patentansøgning - på fabrikantens regning.

- Sådan en terning kræver sit materiale. Det skal være noget plastik, som har robusthed nok til at tåle hundens tumlen med terningen. Fastgørelsen af doserings-røret, så hunden ikke kunne få den fri, var den største udfordring. Terningen skulle også kunne rengøres, så den ikke udviklede sig til en bakteriefælde, siger Kurt Lind Jørgensen om den sneglegang indeni, som lige præcis er den del af foderterningen, der er blevet patenteret.

Nytten af options- og licenskontrakten
-Jeg har haft stor glæde af licensaftalen og dens indhold, siger Kurt.
Heri står til mindste detalje, hvordan begge parter skal forholde sig til hinanden omkring opfindelsen. Det er alle detaljer om det økonomiske og patenteringen, men der står for eksempel også i Kurts aftale, at hans navn skal stå på alle foderterningerne, der bliver solgt - med en vis skriftstørrelse.

- Husk på, at tingene ændrer sig med tiden.
F. eks. er der sket lederskifte hos Kruuse siden dengang kontrakten blev underskrevet, og det er helt andre folk, som driver firmaet i dag. Til tider kan det tydeligt ses, at de folk, der er hos firmaet Kruuse i dag, ikke kender til den oprindelige baggrund og formål med terningen, siger Kurt Lind Jørgensen.

Patentet på Buster Cube udløber om tre år, i 2014. Og så må opfinder- og kopiguderne vide, hvad der sker.
Kurt ved det godt i forhold til sin aftale. Der holder op med at løbe royaltypenge ind på kontoen en gang om året.

Livet som sådan
Kurt arbejdede i edb-afdelingen i den daværende glasvirksomhed Holmegaard A/S, mens opfindelsen modnedes.
EDB-afdelingen blev fusioneret med Den Kongelige Porcelænsfabrik på Frederiksberg. Han blev afskediget som en af de sidste og kom på understøttelse i 1995.

Der skulle gå fem år, før han fandt fast arbejde igen. Foderterningen fik stor betydning for, at familien kunne opretholde deres levestandard.

- Folk tror, at jeg er blevet millionær, men sandheden er, at terningen gjorde, at familien kunne blive boende i huset, siger han i dag.

Buster Cube ligner en ”once in af lifetime” for Kurt som opfinder. Han var for ikke så længe siden omkring Rasmus Offersen på Opfinderrådgivningen med en idé til en hundekrave, men måtte sande i søgningen, at den var patenteret i forvejen. 
- ”Hva faen!”, udbrød jeg, da jeg så tegningen på espacenet, ”Har de kigget over skulderen!?”. Men jeg måtte jo sande, at de andre var kommet først, siger Kurt.

Rasmus Offersen omkring timing og patent
Det var lidt skægt, for da vi prøvede at få afsat Kurts hundeterning i årene omkring 1990, kom min daværende chef på et tidspunkt og sagde: ”Ved du hvad, Rasmus, jeg har det næsten dårligt med, at vi her på Teknologisk Institut beskæftiger os med noget så lavteknologisk som dyretilbehør.”
Men det skulle jo tage sin tid. Og da det skete, var timingen perfekt i forhold til Kruuse.

Firmaet leverede varer til alle dyrlægeklinikker i Skandinavien og havde kort forinden fået eneret på at forhandle Dr. Hill’s dyrefoder i de lande. Terningen faldt fint i tråd med lanceringen af det ny hundefoder. Det, tror jeg, var udslagsgivende for, at vi kunne lave licensaftalen – men jeg tror også, at Poul Thomsens TV-udsendelser om dyr og hunde var medvirkende til succesen.  Buster Cube blev da også vist i programmet ”Dus med dyrene”

Moralen ifølge Rasmus
Hvis det er muligt, kan det ofte være god idé at vente med at indlevere patentansøgningen.
Men, spørger nogen: er det ikke farligt at vente med at patentanmelde?
Jo, det kan det sagtens være, men når man undersøger patentsituationen, får man et indtryk af, hvor stor patentaktiviteten er på det givne område, og hvis der er langt mellem de relevante patenter, går det ofte an at vente med at anmelde.

Hos Opfinderrådgivningen har vi oftere set, at folk har patentanmeldt for tidligt end for sent.

Ved at patentanmelde meget tidligt og derefter offentliggøre opfindelsen, kan en opfinder let komme til at stå med store patentudgifter længe før der er udsigt til, at en licenstager er parat til at dække dem

Fordele ved at vente med at patentanmelde indtil kort før produktet kommer på markedet:
- Patentansøgningen kommer til at omfatte både opfinderens oprindelige idé samt de forbedringer og detaljer, der ofte bliver tilføjet i løbet af produktudviklingen

-  Ansøgningen bliver skrevet af en patentagent og er dermed som regel meget bedre end en ”selvmøderansøgning”, som er skrevet af opfinderen selv.

- Licenstageren har lang tid på markedet, før han skal tage stilling til, hvor mange lande patentet skal videreføres i. Og med et godt kendskab til afsætnings- og indtjeningsmulighederne kan licenstageren meget bedre vurdere, hvor mange penge det er værd at bruge på patentbeskyttelse.

I forbindelse med Buster Cube blev der underskrevet hemmeligholdelsesaftaler med alle de firmaer, der blev præsenteret for den undervejs i forløbet, og derfor kunne vi vente med at indlevere patentansøgning indtil et par måneder før salget startede.

Læs mere om Kurt Lind Jørgensens motivation for betydningen af at udfordre hunden på hans hjemmeside.

Patentet på Bustercube