HANDYMAN – ny højteknologisk platform
Af Teknologisk Institut, 30-01-2007

Teknologisk Instituts satsning på robotteknologi som nyt udviklingsområde har igen båret frugt. Senest har Højteknologifonden i december 2006 givet tilsagn om 15 millioner kroner over fire år til projekt HANDYMAN – en platform, hvor der skal udvikles højteknologiske griberobotter.

”Den danske erhvervsstruktur med de mange små og mellemstore virksomheder vil have stor gavn af de avancerede og fleksible griberobotter, som HANDYMAN-projektet har som fokusområde”, udtaler cand.scient., erhvervsforsker  Claus Risager fra Center for Robotteknologi, som Teknologisk Institut har etableret per 1. januar i Odense.

”Produktionen i danske fremstillingsvirksomheder vil i fremtiden være baseret på stor emnevariation, små serier og selvfølgelig høj kvalitet. Det stiller store krav til fleksible produktionssystemer.”

Og det er netop hvad HANDYMAN drejer sig om; udvikling af højteknologiske griberobotter, der kan medvirke til, at avanceret produktion bevares og udvikles i Danmark.

En kompliceret opgave

Fremtidens krav til robotterne vil være, at de skal kunne løse flere forskellige opgaver – med andre ord være meget fleksible. Robotterne skal således kunne håndtere mange forskellige genstande og herunder være i stand til selv at vurdere, om et emne er for stort eller for tungt til at flytte. At udvikle sådanne avancerede robotter er yderst kompliceret og kræver et samspil mellem en lang række teknologifelter.

Sensorer og bearbejdning af sensordata

Sensorer er nødvendige for, at robotten kan ’se’ og ’føle’ en genstand. Det kræver blandt andet kameraer, lasersensorer og ultralydsteknologier.

Mekanisk konstruktion og bevægelsesmekanismer

For at kunne gribe og fastholde en genstand, skal der udvikles kunstige hænder og muskler, der kan lære at gribe og håndtere ukendte emner. Derfor indgår der også teknologier som kunstig intelligens for at implementere disse læringsmekanismer. Der skal desuden opbygges prototyper og gennemføres praktiske forsøg.

Materialer

Robotterne skal også kunne håndtere ikke-faste materialer – fx hvis de skal bruges til at pakke kød, fisk eller grøntsager. Derfor skal robotten være i stand til fleksibelt at bestemme hvor og hvor hårdt, den skal gribe fat i en genstand.

Processer

Robotterne skal desuden kunne gribe et stykke værktøj, tilegne sig viden om værktøjets brug og dernæst løse opgaver ved brug af værktøjet. Det betyder, at robotten skal koble sin egen bevægelsesmekanik sammen med et specifikt værktøjs model og derefter samlet udføre en proces som fx maling, fræsning eller montering. Dette forudsætter blandt andet komplicerede computersimuleringer af håndterings- og montageprocesser.

Baneplanlægning

Robotterne skal kunne bevæge sig uden at støde ind i eller skade sine omgivelser – ikke mindst når robotterne skal interagere med mennesker. Det kræver matematisk modellering og beregning af bevægelsesmønstre og softwareudvikling af intelligente reguleringssystemer til at styre robotten.

Brugergrænseflade

Robotterne skal desuden kunne forstå simpel dialog med mennesker, som fx "grib objektet" og "gå til …" – Derfor skal produktudviklingen være brugerorienteret. Og robotten skal kunne genkende ordene og lagre oplysningerne, så den kan bruge dem igen. Endelig skal det være muligt for ikke-eksperter at programmere robotterne. Det kan fx ske ved, at der udvikles intuitive grafiske programmeringsgrænseflader.

Integration

Og endelig skal alle disse teknologier og delsystemkomponenter integreres i en helhed, hvilket i sig selv er en kompleks affære, som kræver blandt andet integration af sensorer, intensiv kommunikation mellem intelligente sensorer og bevægeapparat og intensiv softwareudvikling.

Vigtig støtte

”Højteknologifondens tilsagn om støtte til HANDYMAN er et klart signal om, at netop fleksible griberobotter er et vigtigt udviklingsområde for at sikre især de små og mellemstore danske produktionsvirksomheder den for dem så vitale fleksibilitet. Heldigvis står vi stærkt på dette felt, da vi er begunstiget af, at vi omkring os har en lang række højteknologiske robotleverandører og forskere på højt internationalt niveau,” slutter Claus Risager.

Den højteknologiske platform er et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Syddansk Universitet og virksomheder, der spænder vidt, fra helt store danske produktionsvirksomheder til en række små højteknologiske robotvirksomheder, som er knyttet sammen i RoboCluster-netværket. Projektet knytter an til en række andre projekter, som Instituttet er involveret i, fx innovationskonsortiet MoveBots, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling også bevilgede støtte til i 2006.

Nyeste debatindlæg om dette emne
Der er ikke oprettet nogen kommentarer til denne artikel

Skriv kommentar