|
Sammen med GN Nettest, Sonofon, Ericsson Telebit, Center for PersonKommunikation (Aalborg Universitet) og Communications, Optics and Materials (DTU) har Teknologisk Institut etableret et forsknings- og udviklingssamarbejde, som vi kalder Center for Netværk- og Tjenestekonvergens.
En af de største udfordringer for telekommunikationsverdenen inden for de næste 5 år eller mere bliver at udvikle og optimere et pakkekoblet netværk med lagdelt arkitektur, som er uafhængigt af access-teknologier/-systemer. Center for Netværk- og Tjenestekonvergens vil sikre udviklingen og promoveringen af nye og forbedrede (trådløse) tjenester, såsom databasekonsultering, trådløst internet, osv. Det vil også forøge fleksibiliteten og tilgængeligheden for slutbrugeren ved at tilbyde bærbare end-to-end trådløse netværk. Denne forøgede adgang til trådløse multi-medietjenester give brugerne mulighed for adgang til flere og bedre tjenester, men også give dem råderum til at styre deres fritid og arbejdstid mere frit.
Den nye teknologi og de nye værktøjer (produkter), der fremkommer via projektet, vil gøre det muligt at udvikle markedet for systemleverandører, operatører, tjenesteudbydere og indholdsleverandører. Nyoprettede eller mindre udbydere kan udvikle nye tjenester til nye produkter. Operatører kan udnytte nye tjenester fra nye teknologier bedre. Udbydere kan forbedre tjenester ved hjælp af den forbedrede adgang til multimedie-tjenester. Applikationsudviklere kan få nye platforme for funktionalitet og transport af funktionalitet. Indholdsleverandører vil få helt nye markeder for indhold, der tilpasser sig en access-uafhængig verden.
Hovedformålet med Center for Netværk- og Tjenestekonvergens er således at udvikle og frembringe værktøjer til teknisk og økonomisk optimering af et multitjeneste core netværk (migrerende fra eksisterende kredsløbskoblede core netværk), inklusive uafhængige accessteknologier, der kan variere fra fast og/eller trådløs access til tredje generations mobiltelefoni (UMTS), inklusive WLAN og WPAN (Wireless Personal Area Network), og dels at formidle viden om de nye muligheder til relevante interessenter (operatører, infrastruktur- og terminal-leverandører, testudstyrsleverandører, applikationsudviklere og -udbydere samt indholdsleverandører mm.).
|