Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
The root element is missing.
The root element is missing.
Links til GTS-virksomheder
Teknologisk Institut
Eksterne links
Se samme artikel på Teknologisk Instituts hjemmeside
Vikar Korps System

Teknologisk Institut, Informationsteknologi har for Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning udviklet et system til administration og understøttelse af Københavns Kommunes nyoprettede vikar-korps. Systemet - VKS (Vikar Korps System) vil, når det er fuldt udbygget, indeholde self-service funktioner for både institutioner der bestiller vikarer, og vikarerne selv, der via Internettet kan registrere ledige og blokerede vagter. Systemet vil på afgørende punkter forenkle de manuelle og ofte trivielle opgaver i forbindelse med booking af vikarer og gøre vikar-buraeuet i stand til at fokusere på generelt højere kvalitet og færre fejl i arbejdsgangen.

Systemet er baseret på Microsofts .NET-framework og er således skrevet i C# og afviklet under ASP.NET. Det betyder, at applikationen kan tilgås via en almindelig web-browser, men er ikke nødvendigvis låst til denne præsentation. Forretningslogikken der ligger under, vil være muligt at genbruge i en arkitektur, hvor brugerne foretrækker at arbejde i en "rigtig" windows-applikation. Teknologisk Institut, Informationsteknologi har mange erfaringer med systemudvikling og især web-applikationer. Alligevel er man positivt overrasket over den øgede produktivitet og kvalitet som .NET-frameworket bidrager med. Alene skiftet til et ægte objekt-orienteret implementeringssprog - C# - og afviklingen under et struktureret miljø med gode fejlfindingsfaciliteter har givet udviklingen af browserbaserede løsninger et tiltrængt løft.

Teknologisk Institut og Københavns Kommune blev ved samarbejdets indledning enige om en udviklingsproces med afsæt i DSDM-modellen (DSDM = Dynamic Systems Development Model). Udviklingen af VKS har bestået af en række iterationer, der hele tiden har beriget det foregående arbejde. Processen startede med en workshop, hvor deltagere fra Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning - både administrative og teknisk ansvarlige - var repræsenteret og hvor Teknologisk Institut, Informationsteknologi som workshop-ledere styrede processen hen imod udarbejdelsen af en struktureret UML-baseret kravspecifikation. Den efterfølgende implementeringsfase har været delt op i en række timeboxes, der er det primære styringsredskab i DSDM. I tilfældet VKS har denne model været fordelagtig, da den dels tvinger leverandøren - Teknologisk Institut - til at levere en funktionalitetsdygtig applikation med korte intervaller og dels tvinger opdragsgiveren - Københavns Kommune - til løbende at evaluere sine krav, arbejdsgange og prioriteter. Specielt fordi VKS skal understøtte nye arbejds- og forretningsgange har denne del af processen været af stor værdi.

Den første version af VKS går som planlagt i drift hos Københvans Kommune 1/11 - 2002.


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk