GTS-institutterne er private, selvejende organisationer med et almennyttigt formål eller almennyttige aktieselskaber. Institutterne har et højt fagligt niveau og er uafhængige af politiske og økonomiske interesser.

Godkendt af Videnskabsministeriet

GTS-institutterne bliver godkendt af Videnskabsministeren. For at kunne blive godkendt er det en forudsætning, at der er tale om en almennyttig virksomhed, som arbejder inden for et område af stor betydning for dansk erhvervsliv, som har et højt fagligt niveau og et betryggende økonomisk og organisatorisk grundlag.

Godkendelsen bliver givet for tre år ad gangen, og der er ikke tale om nogen form for offentligt ejerskab.

Trods deres uafhængige og selvstændige selskabsretlige stilling er GTS-institutterne underlagt myndighedskrav om faglige evalueringer og løbende finansiel og juridisk kontrol. Overskydende indtjening anvendes udelukkende til ny forskning, udvikling og innovation.

Resultatkontrakter til FoU-projekter

På grundlag af resultatkontrakter med den danske stat udfører institutterne anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsopgaver af strategisk betydning for dansk erhvervsliv. Det er Rådet for Teknologi og Innovation der fordeler resultatkontrakterne, og det er også dem, der indstiller en virksomhed til videnskabsministerens godkendelse.

Resultatkontrakterne går til medfinansiering af aftalte og klart afgrænsede aktiviteter hos det enkelte institut. Den offentlige medfinansiering er derfor ikke et driftstilskud, der kan bruges til at billiggøre virksomhedernes kommercielle ydelser.

Resultatkontrakterne skaber mulighed for økonomisk medfinansiering af forskning og opbygning af nye teknologiske kompetencer, som skønnes at få stor betydning for dansk erhvervsliv. Derudover sikrer resultatkontrakterne medfinansiering af faciliteter, som har stor betydning for dansk erhvervsliv, men som der ikke er almindeligt kommercielt grundlag for at opretholde.

De kompetenceopbyggende aktiviteter er grundlaget for, at GTS-nettet er i stand til at levere den relevante og specifikke know-how i det øjeblik, de danske virksomheder får brug for den.

I 2010 udgjorde de samlede resultatkontraktmidler 297 mio. kr. svarende til ca. 9 pct. af GTS-nettets samlede omsætning. Sammenlignet med lignende teknologiske servicesystemer i andre lande er dette et lavt tal.