|
Videnskabsminister Charlotte-Sahl Madsen udpegede i forbindelse med regeringens møde i vækstforum d. 25. og 26. november en ekspertgruppe, der har til opgave at komme med forslag til effektiv videnspredning fra videninstitutioner til små og mellemstore virksomheder. Det gælder i forhold til at sikre, at viden kommer ud til flere SMV'ere, og at virksomhederne i højere grad begynder at inddrage en bredere palet af viden end i dag.
I den sammenhæng kan ekspertgruppen tage afsæt i de byggesten, der allerede findes som fx GTS, universiteter og innovationsnetværk, men der kan også tænkes nyt og anderledes.
Gruppen afslutter sit arbejde inden udgangen af februar 2011, så konklusionerne kan indgå i opfølgningen på arbejdet i regeringens Vækstforum.
Medlemmer af ekspertgruppen: Formand Lars Goldschmidt, direktør i DI Peter Torstensen, administrerende direktør for Symbion Ane Buch, administrerende direktør i Håndværksrådet Annette Toft, direktør i Landbrug & Fødevarer Søren Frandsen, prorektor ved Aarhus Universitet Jørn Vejgaard, Jens Jensen Murer & Entreprenør A/S Torben Hansen, administrerende direktør i Senmatic
Læs mere
|