|
Tecpoint holder sit 33. årsmøde den 23. november 2011 hos Siemens i Ballerup. Du vil her få mulighed for at diskutere, hvad der skal til for at få gang i væksten igen.
Verdensordenen er i en tydelig forandring. Konkurrencekraften er under vedvarende pres fra nye økonomier. Outsourcing og virksomhedsudflytninger er dagligdag. Antallet af IT beskæftigede i Danmark er faldet fra 105.000 til 80.000 over 2 år.
Er vi ikke dygtige nok til at stå distancen? Handler det om, at der skal nye kvalifikationer til? Skal vi innovere os ud af problemet? Mange spørgsmål melder sig. Og ikke mindst: Hvad skal der til? Kan vi identificere og bygge på vores styrker? Er det universiteterne, der skal på banen? Er det helt nye koncepter for udvikling af nye produkter, der skal på banen?
Det kan du blive meget klogere på, hvis du deltager i Tecpoints Årsmøde.
Alle er velkomne, det er gratis for medlemmer af Tecpoint og koster kr. 750,- ekskl. moms for andre interesserede.
Der vil være følgende talere på dagen: • Thomas Hahn, Siemens Erlangen • Mads Tofte, IT-Universitetet • Erik Bonnerup • Anette Broløs, CFIR • Peter Rasmussen, Danske Bank • Michael Reiner, ECQA
Læs mere om arrangementet her.
Tilmelding kan foregår ved at følge linket eller maile til kap@delta.dk
|