DHI klar med anbefaling til Femern Bælt-forbindelse
03-02-2012

Femern Bælt-forbindelsen er planlagt til at forbinde den nordlige del af Tyskland til den østlige del af Danmark. DHI har nu afsluttet sin del af forarbejdet og afleverer Vurdering af Virkninger på Miljøet-undersøgelser (VVM-undersøgelser) til både en tunnel- og en bro-løsning.

Disse rapporter indeholder oplysninger om og konsekvensanalyser af alle relevante miljøparametre og udgør en del af det faglige beslutningsgrundlag, som de danske og tyske miljømyndigheder skal benytte for at godkende enten en tunnel- eller en broløsning på en miljømæssig gennemanalyseret og sikker basis.

VVM-undersøgelserne afsluttes i efteråret 2012
DHI har været involveret i størsteparten af arbejdet med de marine og miljømæssige undersøgelser. Arbejdet er udført i samarbejde med tyske og andre internationale partnere. Alle miljøundersøgelserne er nu ved at blive færdiggjort og afleveret til kunden, Femern A/S. DHI vil også bistå Femern A/S i udarbejdelsen af den endelige VVM-vurdering, der sammenfatter alle baggrundsundersøgelser og forventes at være færdig i oktober 2012.

De danske og tyske myndigheder forventes at tage endelig stilling til Femern Bælt-forbindelsen i 2014. Når Femern Bælt-forbindelsen er færdig, vil den udgøre den korteste og hurtigste vej mellem Hamborg og København. Først og fremmest til gavn for den økonomiske udvikling i det sydlige Skandinavien og i Hamborg-området, men også til gavn for Europa generelt.

Læs mere om DHI’s vurderinger af miljøkonsekvenserne af de to forskellige forbindelsesløsninger.

Miljøundersøgelserne blev udført af blandt andet dykkere fra fartøjer, der anvender state-of-the-art udstyr (© Femern A/S).

 Nyhedsbrev 
Modtag nyhedsbrev fra Teknologiportalen
Der er hårdt brug for at sætte viden i arbejde!
Morten Østergaard og Ole Sohn har skudt arbejdet med Danmarks første innovationsstrategi i gang. Og tidspunktet er helt rigtigt.
Arrangementer
18-09-2012
Efterårets kursus i HALT og HASS hos DELTA - 18. september 2012
05-09-2012
Temadag om dyrkning af grøn energi
27-06-2012
Innovationsværksted 1: Systematisk serviceudvikling