Danske opfindere skaber job
13-01-2012

2,76 milliarder kroner har 16 virksomheder skabt i omsætning i 2000-2009 på at have købt rettighederne til gode ideer fra almindelige borgere. Det viser en ny effektmåling fra Opfinderrådgivningen på Teknologisk Institut.

Danskerne er iderige. De finder på nye produkter og løsninger, som etablerede virksomheder kan købe, producere og sælge. Det skaber fornyelse og vækst i virksomhederne, men det skaber også nye arbejdspladser og indtægter til staten i form af moms og skat. At arbejde med overførsel af ideer fra almindelige borgere til virksomheder er en god samfundsinvestering. 

Effektmåling viser store omsætningstal og jobskabelse
Den samlede omsætning hos de 16 virksomheder i Opfinderrådgivningens effektmåling er på 2,76 milliarder kroner. 10 af virksomhederne i effektmålingen er danske, hvor der er skabt en øget beskæftigelse på 333 jobs herhjemme. 
Mange af de ideer og opfindelser, Opfinderrådgivningen hjælper videre, bliver afsat til brancher, hvor åben innovation endnu er knap så udbredt, eksempelvis inden for byggeriet.

Åbenhed går begge veje
Der kommer over 1.000 unikke ideer til Opfinderrådgivningens hoveddør om året. Viden om nye teknologier, produktionsomkostninger, prototypeudvikling, marked og forhandling med virksomheder er nogen af de kompetencer, som idehaverne efterspørger mest hos opfinderrådgiverne.

Vi er et af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS) og kan stille viden og faciliteter til rådighed, som den enkelte borger ellers ikke har adgang til. En del af vores rådgivning foregår hands-on i vores værksteder eller i interaktion med andre eksperter fra hele verden. Opskriften på åben innovation går begge veje - vi er også nødt til at arbejde netværksbaseret og åbent med overførslen af ideer, hvis vi skal lykkes”, siger centerchef på Teknologisk Institut Louise Hvid Jensen.

Fakta
Opfinderrådgivningen finansieres af Styrelsen for Forskning og Innovation og yder årligt gratis rådgivning til private opfindere. Det fører til 7-10 licensaftaler med virksomheder om året.
Rådgivningen er baseret på ”Opfinderens 10 trin”, som præsenteres på hjemmesiden www.opfind.nu. Opfind.nu har cirka 2.000 tilmeldte brugere. Opfinderrådgivningen driver også Opfindertjenesten, der er en innovations-skoletjeneste for grundskolen, ungdoms- og videregående uddannelser.

For yderligere information, kontakt venligst:
Louise Hvid Jensen, centerchef, Center for Idé og Vækst, Teknologisk Institut, tlf. +45 7220 2675, e-mail: lhj@teknologisk.dk

Kasper Birkeholm Munk, teamleder i Opfinderrådgivningen, tlf. +45 7220 2805, e-mail: kbmk@teknologisk.dk

Læs mere på Opfinderrådgivningens hjemmeside

 Nyhedsbrev 
Modtag nyhedsbrev fra Teknologiportalen
En flot anden plads med en brist
EU’s Innovation Scoreboard viser, at Danmark har noget glæde sig over, men som altid er der plads til forbedring.
Arrangementer
19-09-2014
Åbent hus – se det danske kilogram
22-05-2014
Kom til: Konference om RFID i Danmark 2014
22-05-2014
Hands-on workshop om Interaktive Materialer