Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede dokumenter
Elteknisk driftssikkerhed
Relaterede kurser
Online Marketing
Selskabsret
Arbejdsmiljø
Effektivitet og kreativitet
Effektivitet og kreativitet
Vil du vide mere
Kontakt:
Bjarne Olesen, Afdelingsleder,
tlf. 36 34 89 59
bo@dbi-net.dk
Links til GTS-virksomheder
DBI
Eksterne links
Elrådet (pr. 1.1.2004 overgået til Sikkerhedsstyrelsen)
Elbrande i Danmark
billede af brand i fjernsyn
Statistik viser årsager til elbrande i Danmark.
Et stigende antal elbrande starter i tv-apparater.
Af DBI, 18-07-2003

Elektricitetsrådet skønner, at der hvert år opstår omkring 3.500 brande med elektrisk årsag i Danmark. Af disse får Elektricitetsrådet indberetninger om ca. 500 brande, som indgår i den årlige statistik over elbrande. Data fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts brandundersøgelser indgår som en af hovedkilderne i statistikken.

Brandårsager

Statistikken viser blandt andet, hvordan elbrandene fordeler sig på brandårsager.

Det fremgår, at kategorien forkert anvendelse, med 41 procent, var langt den største årsag til elbrande i 2001. Forkert anvendelse omfatter for eksempel brande, som skyldes, at man har glemt at slukke for elkomfuret, at lamper er tildækkede, og at elektrisk udstyr ikke er renset eller vedligeholdt.

Ælde er en anden væsentlig årsag til elbrande. Her er der ikke tale om problemer med "gammel strøm", men om brande, som opstår, når isoleringsmateriale mv. nedbrydes af tidens tand.

Ser man på udviklingen gennem de sidste 10 år, har kategorien ælde i stigende grad været årsag til elektriske brande.

Brandstiftere

I statistikken kan man også se, hvorledes elbrandene fordeler sig på de såkaldte brandstiftere. Ved brandstifter menes arten af det elektriske materiel mv., hvorfra branden udvikler sig.

Gruppen husholdningsapparater var, med 39 procent, den hyppigste elektriske brandstifter i 2001. Elinstallationer stod bag 21 procent af brandene, mens radio/tv og edb mv. og belysning var andre betydelige brandstiftere.

Gennem de sidste 10 år har tv- og husholdningsapparater tegnet sig for et stigende antal brandstiftelser, mens der er sket et fald i antallet af brande, som starter i elinstallationer,

Da statistikken bygger på en relativt begrænset del af det samlede antal elbrande, præciserer Elektricitetsrådet, at statistikken kun viser hovedtendenserne på området. Den samlede statistik kan ses på http://www.sikkerhedsstyrelsen.dk/.


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk