Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede dokumenter
Fremtidens måde at kontrollere vindmøllevinger
Nyt testcenter styrker dansk vindmølleindustris konkurrenceevne
Vil du vide mere
Kontakt:
Martin Olsen, ,
tlf. 7220 1698
martin.l.olsen@teknologisk.dk
Links til GTS-virksomheder
Teknologisk Institut
På messe for at samle viden om vindmøller
Billede af Berlin messecenter
Coil and Windings hedder verdens største messe om elektriske isolationsmaterialer.
Messen "Coil and Windings" i Berlin er verdens største. Center for Produktudvikling deltog for at udbygge sin viden om komponenter til vindmøller.
Af Martin Olsen, Teknologisk Institut, 16-07-2007

Messen byder på alt, hvad der er værd at vide om isolationsmaterialer, når man arbejder med elektromekaniske skader, og derfor besøgte Martin Olsen fra Center for Produktudviklings havarigruppe på Teknologisk Institut messen i Berlin i maj.

"Når jeg tager af sted på sådan en messe, er det naturligvis for at netværke med specialister fra nogle af de firmaer, der leverer de materialer, vi støder på i arbejdet med havariundersøgelser", siger Martin Olsen.

Han beskriver sig selv som en god generalist på sit felt, men det er mødet med specialister på en messe som Coil and Windings, der udbygger hans viden.

"Jeg har naturligvis nogle sager med, som jeg gerne vil have belyst. Denne gang var det f.eks. en problematik om revner i de tørtransformere, man bruger i vindmølleindustrien, og som vi gerne vil blive endnu bedre til at forklare årsagen til", siger Martin Olsen.

Transformerne, som er indstøbt i epoxy, har i flere tilfælde slået revner. Dette ødelægger isolationssystemet, og transformeren vil på et tidspunkt kortslutte, hvilket betyder store utilsigtede omkostninger.

"Et andet problem er, når der kommer snavs ind omkring og på selve transformeren, dette øger risikoen for skader, og tilstrækkelig rengøring af transformerne har været et større problem. På messen kom jeg i dialog med en leverandør, som præsenterede en - så vidt jeg ved - hidtil uafprøvet miljøforbedring, som måske kan anvendes i transformerrum. Det er en ide, som i bedste fald kan eliminere forureningsproblemet i transformerrummet", fortæller Martin Olsen.

Der er skiftet adskillige transformere på både Horns Rev og Middelgrunden efter skader og havarier. Middelgrundens Vindmøllelaug har anlagt voldgiftssag ved kammeradvokaten for at få placeret ansvaret for havarierne på syv af deres ti vindmøller. Havarier som indtil videre beløber sig til 17 millioner kr.

Nyeste debatindlæg om dette emne
Der er ikke oprettet nogen kommentarer til denne artikel

Skriv kommentar

  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk