Muligheden for at gøre en god handel over Internettet betyder, at flere og flere private forbrugere lader sig lokke til at købe gasudstyr fra udlandet. I mange tilfælde viser det sig, at køberne får problemer, når de skal have udstyret installeret, da det mangler eller har utilstrækkelig mærkning.

Det fortæller akademiingeniør Ken T. Olesen fra DBI’s gaslaboratorium, som modtager et stigende antal henvendelser med spørgsmål fra forbrugere, som har købt gasudstyr over Internettet.

- Som i alle andre EU-lande er det et krav i Danmark, at gasapparater skal være CE-mærket inden det må markedsføres og sælges. Men derudover er det også et EU-krav, at mærkeskiltet angiver den gastype og det gastryk apparatet skal installeres til, forklarer han.

Der findes tre forskellige gastyper – eller gasfamilier, som de kaldes i gasbranchen. Første gasfamilie er bygas, anden gasfamilie er naturgas og tredje gasfamilie er flaskegas.

I de enkelte EU-lande er der en smule forskel på gasserne inden for hver familie, ligesom trykkene kan variere. Med det formål at oplyse, hvilke typer gas og tryk et givent apparat er godkendt til, har man indført nogle standardiserede betegnelser, kaldet kategorier, som hvert apparat skal mærkes med.

For Danmark er det tilladt at installere apparater med følgende kategorier og tryk:

Kategori:	Tryk:	Forklaring:
I2H	20 mbar	Kun til naturgas, 20 mbar
I3B/P	30 mbar	Kun til flaskegas, 30 mbar
II2H3B/P	20 – 30 mbar	Til natur- eller flaskegas, henholdsvis 20 eller 30 mbar
III1a2H3B/P	8 – 20 – 30 mbar	Til by-, natur- eller flaskegas, henholdsvis 8, 20 eller 30 mbar. Kategorien kaldes også ”algas”.

      
- Hvis man har anskaffet sig et apparatet, der ikke er mærket med den rette kategori, kan der i de fleste tilfælde laves en enhedsverifikation, dvs. en CE-godkendelse, der gælder for det aktuelle apparat. At få udført en enhedsverifikation er dog forbundet med omkostninger, der i enkelte tilfælde kan overstige apparatets værdi.
 
Inden man lader sig friste af smart eller billigt gasudstyr i udlandet, er det derfor en god idé at sikre sig, at udstyret er mærket med en af de kategorier, der dækker den gastype, apparatet skal tilsluttes.

Det siger Ken Olesen, som anbefaler, at man henvender sig direkte til fabrikanten, hvis forhandleren ikke kan give de tilstrækkelige oplysninger.

Eksempel på mærkeskilt på et apparat købt i Tyskland.
Af mærkeskiltet fremgår det, at apparatet er godkendt til to kategorier, hvoraf den ene, II2H3B/P, umiddelbar er gyldig til det danske marked for natur- og flaskegas. Dog er trykket 20 – 50 mbar og ikke som i Danmark 20 -30 mbar.

FAKTA:

De tre gasfamilier

Første gasfamilie: Bygas
Denne gastype blev introduceret i 1800-tallet og blev fremstillet af kul på lokale gasværker. Kemisk er gassen kendetegnet ved et stort indhold af brint. Gastypen er i Danmark mange steder blevet fortrængt af andre energiformer, men leveres stadig i sin oprindelige form i København og på Frederiksberg. Her vil den dog i løbet af 2007 blive erstattet af Bygas2, som er en blanding af naturgas og luft. I Ålborg og Kolding er denne erstatning sket for flere år siden. Alle andre steder i Danmark er bygassen blevet nedlagt. Der er i Danmark ca. 180.000 installationer med bygas, hovedsageligt til madlavning.

Anden gasfamilie: Naturgas
Gassen fra Nordsøen blev introduceret i Danmark i 1980’erne. Den er kendetegnet ved et stort indhold af metan og anvendes i private hjem hovedsageligt til boligopvarmning og madlavning.
Der er i Danmark ca. 370.000 installationer med naturgas.

Tredje gasfamilie: Flaskegas
For den private forbruger er det den gas, der typisk bliver købt på tankstationer eller byggemarkeder i flasker af varierende størrelse og form. Gassen er i Danmark en blanding af propan og butan. Den anvendes typisk i camping- og fritidssektoren, til f.eks. gasgrills og terrassevarmere. Der er i Danmark ca. 350.000 installationer med flaskegas.