Miljøstyrelsens nye rapport: ”Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler” er et af resultaterne af Miljøstyrelsens arbejde med at identificere farlige kemiske stoffer i forbrugerprodukter i Danmark.
Udbredt i imprægneringsmidler og imprægnerede produkter
Der er omkring 1000 kendte polyfluorforbindelser. Disse stoffer er alle overfladeaktive stoffer med en ekstrem lav overfladespænding, og de afviser vand, fedt og snavs og bruges derfor som imprægneringsmidler i adskillige industriprodukter og forbrugerprodukter (tæpper, møbler, tekstiler, fodtøj, indpakning m.m.) under varemærkenavne som fx Scotchgard®, Baygard®, Gore-Tex®, Zonyl® og Stainmaster®.
Den mest kendte og mest forekommende forbindelse er perfluoroctansulfonsyre med akronymet PFOS. De fleste anvendelser af PFOS er nu blevet forbudt i EU, men som nævnt er der hundredvis andre, som fortsat må bruges, f.eks. de såkaldte fluortelomeralkoholer.
Dansk forbrug af polyfluorforbindelser
Ifølge oplysninger fra det danske produktregister er der 92 forskellige polyfluorforbindelser i produkter på det danske marked, og det årlige forbrug er i rapporten anslået til mindst 14 tons men måske mere end 38 tons.
Stofferne nedbrydes ikke i naturen eller i rensningsanlæg og findes nu overalt i det globale miljø, hvor de opkoncentreres i dyr og mennesker. De højeste koncentrationer har man fundet i blod og organer fra isbjørne fra Arktis.
Indemiljø mest udsat
Derudover er niveauerne generelt højere i luft og støv indendørs end udendørs, pga. imprægnerede møbler og tæpper, så indemiljøet har stor betydning for vores eksponering for stofferne.
PFOS og andre polyfluorforbindelser er fundet i alle blodprøver fra almindelige mennesker, og niveauerne i Danmark ligger i den høje ende internationalt, og niveauerne er relateret til lavere fødselsvægt for nyfødte.
Skadelige virkninger endnu ikke kendt
Man ved dog endnu ikke ret meget om stoffernes skadelige virkninger. I laboratoriet ses en effekt på cellemembraner og en forøgelse af andre farlige stoffers virkning.
Undersøgelser med rotter viser, at de muligvis har en hormonforstyrrende effekt. Da halveringstiden af PFOS i rotter er nogle få dage, hvorimod den er mindst 5 år i mennesker, kan effekterne i mennesker blive mere alvorlige.
En ny dansk undersøgelse, som endnu ikke er offentliggjort, tyder på at nogle af disse stoffer nedsætter sædkvaliteten.
Fortsætter forskningen
FORCE Technology har fulgt forskningen inden for polyfluorerede kemiske forbindelser siden de første rapporter om miljøeffekterne af disse stoffer blev præsenteret for nogle år siden i USA og har fortsat kontakt til de forskere, der opdagede stofferne i isbjørne i Arktis.
FORCE Technology har også medvirket ved udarbejdelsen af de seneste to redegørelser om stofferne for Miljøstyrelsen og en rapport til de norske miljømyndigheder.
Derudover har medarbejdere ved FORCE Technology skrevet flere artikler og afholdt en række foredrag i ind- og udland om polyfluorforbindelser, og deltager i øjeblikket i et forskningsprojekt der undersøger om disse stoffer påvirker normale danske mænds testikelfunktion.
Yderligere information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teknisk Chef Allan Astrup Jensen på telefon 43 26 70 81 eller mobil 40 94 10 22 eller Projektleder Pia Brunn Poulsen på telefon 72 15 78 88.
Læs mere på www.forcetechnology.com