Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Links til GTS-virksomheder
GTS
Eksterne links
Læs mere om COP15 i København
GTS seminar skaber overblik over klimainitiativer
Billede af solnedgang
GTS har netop afholdt et klimaseminar med det formål, at skabe et overblik over de mange tiltag, der er sat i søen i Danmark frem mod afholdelsen af FN’s klima-topmøde i 2009.
 
Af GTS, 04-04-2008

På GTS' klimaseminar den 28. marts gav 8 oplægsholdere fra centrale myndigheder, forskning og erhvervslivet deres input på en række områder koblet op mod Danmarks værtsskab for FN’s klimatopmøde (COP 15).

Dermed gav arrangementet til fulde et indblik i den kompleksitet, dét netop var sat i verden for at reducere. For det første klimatopmødets implikationer for Danmark og dansk erhvervsliv og for det andet selve den globale klimaudfordring og de løsninger, Danmark skal bære til torvs i efteråret 2009.

Hvad angår det første, så gav arrangementet indblik i de enestående muligheder COP 15 giver, for at  vise resten af verden Danmarks og dansk erhvervslivs både effektive og økonomisk fordelagtige løsninger på de globale klimaudfordringer. Desuden et overblik over de mange og gode initiativer fx Klima- og Energiministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Videnskabsministeriet  har sat i søen frem mod topmødet.

Koordination bliver centralt

Det bliver essentielt at koordinere de mange tiltag, så profileringen kommer til at fremstå struktureret og overskuelig for de mange udenlandske gæster. Derfor har Økonomi- og Erhvervsministeriet da også et særligt fokus på denne opgave bakket op af de andre nævnte ministerier, der alle tilkendegav støtte til den tværministerielle koordineringsindsats.

I forhold til den globale klimaudfordring gav arrangementet indblik i det, der med fordel kan deles op i tre hovedområder, nemlig: Klimaforskning, klimatilpasning og klimateknologi. Det er i dette område kuglerne støbes til de politiske beslut-ningstagere og her er Danmark langt fremme.

Således foregår der et intensivt forskningssamarbejde på området samt selvfølgelig en lang række enkeltprojekter i hele landet. Der arbejdes desuden i både erhvervsliv, på universiteter og særligt i GTS-systemet med at udvikle nye teknologier for at kunne imødegå de nye klimaudfordringer.

Dermed er Danmark i færd med at cementere sin position, som en af de førende lande i verden på klimaområdet. En position vi gerne skulle holde frem mod og efter COP 15, hvilket også vil sige, at både private og offentlige investeringer i forskning og udvikling på området må øges.

GTS vil nu i sin allerede etablerede klima task force se på mulighederne for at byde ind på nogle af de mange indsatser som dagens seminar kom igennem, og sikre at GTS-virksomhedernes omfattende kompetencer på klima- og energiområdet – fx bygningsområdet, området for vedvarende enrgi, klimatilpasset landbrug mv. - sættes i spil til gavn for hele samfundet og ikke mindst klimaet.

Download præsentationer fra seminaret her


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk