Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Vil du vide mere
Kontakt:
Frank Fontenay, Specialist,
tlf. 43 26 76 44
fsf@force.dk
Asbjørn Andersen, Specialist,
tlf. 43 26 71 90
asa@force.dk
Links til GTS-virksomheder
FORCE Technology
Eksterne links
Erhvervs- og Byggestyrelsen
By- og Landskabsstyrelsen
FORCE Technology vinder udbud
Erhvervs- og Byggestyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen har valgt FORCE Technology til at gennemføre vandhane-projekt.
FORCE Technology skal undersøge nikkelafgivelse fra vandhaner.
Af Marianne Krogsgaard Berg, Salgskoordinator, FORCE Technology, 04-12-2009

Erhvervs- og Byggestyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen har netop valgt FORCE Technology til at gennemføre et projekt, der sammenligner flere metoder til bedømmelse af nikkelafgivelse fra vandhaner. Projektet påbegyndes i november 2009 og løber over en et-årig periode.

Hvad går projektet ud på?
Projektet omhandler udvikling af prøvningsmetoder til brug ved VA-godkendelse. Arbejdet vil sammenligne resultater af en 26-ugers rig-test på et vandværk med forskellige hurtigere og simplere prøvninger for at vurdere muligheden for at anvende disse metoder til at sikre øget beskyttelse af forbrugerne.

VA-godkendelse
Produkter til brug i kontakt med drikkevand skal have en lovpligtig VA-godkendelse, hvad angår de sundhedsmæssige egenskaber. VA-godkendelsen betyder, at produktet er testet for afgivelse af bly og cadmium. I godkendelsesproceduren indgår i dag ikke en bedømmelse af nikkelafgivelse, selvom det i mange år har været kendt, at forniklede produkter kan afgive betydelige mængder nikkel til drikkevandet. Dette kan give gener for personer, der er overfølsomme overfor nikkel.

Undgå nikkel i drikkevandet
Forbrugere, der vil undgå høje nikkelindhold i deres drikkevand, er i dag henvist til at lade vandet løbe nogle sekunder efter perioder uden forbrug. Alternativt kan man vælge en vandhane, der ikke er forniklet og forkromet, men dette kræver, at man har viden herom.

Yderligere information
Yderligere informationer om projektet kan ses på www.ebst.dk under ”udbud”. Hvis du vil vide mere om metalafgivelse eller produkter til drikkevand, er du velkommen til at kontakte Asbjørn Andersen på tlf. 43 26 71 90 eller Frank Fontenay på tlf. 43 26 76 44.

Nyeste debatindlæg om dette emne
Der er ikke oprettet nogen kommentarer til denne artikel

Skriv kommentar

  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk