Størstedelen af det danske drikkevand hentes fra undergrunden. For det meste er grundvandet rent nok  - og det er også den officielle målsætning, at vores drikkevand stort set ikke må indeholde kemikalier eller mikroorganismer. Derfor tages der regelmæssigt prøver af det vand der pumpes op fra drikkevandsboringerne. Af og til viser prøverne et  forhøjet indhold af bakterier – særligt i nye boringer.

Miljøstyrelsen havde en mistanke om, at bakterievæksten i de nye boringer kunne skyldes de kemikalier der bliver brugt under selve bore-arbejdet. Derfor bad man DHI's Center for Miljø og Toksikologi i samarbejde med DTU, om at undersøge sagen. Undersøgelsen er netop slut, og i den afsluttende rapport bliver kemikalierne frikendt.

Undersøgelsen koncentrerede sig især om to stoffer: Betonite og Carboxymethylcellulose (CMC), der begge bruges i boremudder, som bruges til at løfte grus og småsten ud af drikkevandsboringerne (i en renere kvalitet bruges CMC også som tilsætningsstof i fødevarer).  Begge stoffer indeholder potentiel næring for bakterier – men undersøgelsen har altså nu vist, at ingen af disse stoffer påvirker koncentrationen af bakterier i det oppumpede råvand.

- Alle parter har været interesseret i at få afklaret årsagen til bakterievæksten, fortæller Stephen Wessels fra DHI, som var projektleder på undersøgelsen. For brøndborerne er det irriterende at skulle stoppe arbejdet på grund af bakterier,  og så skal til at pumpe uanede mængder vand op i dagevis for at fjerne bakterierne. Og så har vi jo en målsætning om, at vores drikkevand skal være så rent som muligt, selv om det er de allerfærreste bakterier der rent faktisk er direkte sundhedsskadelige.

Muld kan være synderen

Stephen Wessels vurderer, at udover at frikende de undersøgte kemikalier er der kommet en positiv ting mere ud af undersøgelsen.  Ved hjælp af spørgeskemaer udsendt til brøndborerfirmaerne har man kunnet få et overblik over præcis hvilke kemikalier og tilsætningsstoffer der bliver brugt i drikkevandsboringer og i hvilke mængder.

- Meget af det er næsten fødevarekvalitet og meget næringsrigt fortæller Stephen Wessels.

Men altså ikke helt så næringsrigt at det gør en forskel for bakterierne. Så hvad kan bakterievæksten i nye boringer så skyldes?

- Vi har en formodning om, at det kan skyldes muld fra terrænet som falder ned i brønden mens man arbejder, forklarer Stephen Wessels. En formodning der styrkes af at nogle brøndborere har forsøgt at udelukke jordnedfald – og ved de boringer var der ingen bakterieproblemer.

Rapporten ”Bakterievækst og tilsætningsstoffer” er udarbejdet af Stephen Wessels fra DHI og Charlotte Bettina Corfitzen og Hans-Jørgen Albrechtsen fra Miljø & Ressourcer på  DTU.

Dansk Toksikologi Center (DTC) fusionerede pr. 1. oktober 2005 med DHI - Institut for Vand og Miljø. DTC's aktiviteter fortsætter under DHI i det nyoprettede Center for Miljø og Toksikologi.