|
DHI – Institut for Vand og Miljø har sammen med Rambøll Danmark og innovationsmiljøet CAT oprettet virksomheden ECO Reactor Aps. Virksomheden skal videreudvikle og markedsføre en ny vandrensningsmetode, som er udviklet og patenteret af DHI og Rambøll. CAT har skudt halvanden million kr. i projektet, og dermed er den nye virksomhed blevet en realitet.
Endnu befinder den nye teknologi, en elektrokemisk reaktor, sig på prototype niveau. Men det færdige produkt sendes på markedet i løbet af efteråret 2006. Med DHI’s datterselskaber i 14 lande, er ikke blot det danske, men også det globale marked oplagt for ECO Reactor.
Læs mere om den elektrokemiske reaktor her.
|