”Undersøgelser af vandet fra forskellige steder i Lyngens vandværks ledningsnet, som Teknologisk Institut og Aarhus Universitet har foretaget med en ny DNA-metode, har været et nyt og vigtigt supplement til de traditionelle analyser, da vi skulle udrede hvad der egentligt var sket,” udtaler drifts- og anlægschef Lars Mørk, Køge Kommune.

Teknologisk Institut har i samarbejde med Biologisk Institut, Aarhus Universitet udviklet en ny DNA-metode, der hurtigt kan spore mikrobiologiske forureninger i drikkevandssystemer og præcist kan afklare den nøjagtige kilde til bakterieforureningen.

Hvor traditionelle metoder til overvågning af vandkvalitet er baseret på langsommelig dyrkning af bakterier, analyseres bakteriernes DNA-sammensætning med den nye målemetode inden for kort tid i laboratoriet. Dette gør indsatsen over for forureningerne mere effektiv, fordi man hurtigt og præcist kan udpege, hvor bakterierne stammer fra.

Metoden har været under udvikling siden en stor vandforureningssag i Århus i 2002, som berørte 100.000 borgere, der fik kogepåbud i flere uger. Metoden har været testet mange gange i kunstige forureningssituationer skabt i laboratoriet, men det er første gang metoden bruges under en virkelig forureningssituation i Danmark.

Erfaringerne fra Køge har klart dokumenteret anvendeligheden af de nye metoder. Behovet er der også idet der udstedes mere end 20 kogepåbud eller kogeanbefalinger i Danmark hvert år. I disse situationer er det vigtigt meget hurtigt at kunne afklare, om der er tale om afføring fra mennesker, fugle, husdyrgødning eller mere uskadelige kilder som jord og planterester fra ledningsarbejder.

”På samme måde, som når politiet skal fælde en morder med DNA-beviser i en retssag, kan vi nu etablere en ’forureningsprofil’ af vandet. Ved at analysere mikroorganismernes genetiske ’fingeraftryk’ kan vi spore forureningen tilbage til den mest sandsynlige biologiske kilde. Vi kan identificere, om der fx er tale om forurening med menneskelig afføring, typisk spildevand, eller om det er afføring fra kvæg, som har forurenet vandet”, forklarer biolog, ph.d. Aaron Marc Saunders fra Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut vil i den nærmeste fremtid undersøge mulighederne for at etablere et nationalt analyseberedskab, der med få timers varsel kan rykke ud i en forureningssituation og med hjælp fra de nyeste DNA-metoder endnu hurtigere og mere præcist kan opspore kilden til en forurening.

”Vi har værktøjerne til at gøre dette, og de bruges allerede i udlandet. Målet er at koble metoderne på allerede fra starten når forureningen opdages. Derved får koordineringsgrupperne et enestående supplement til de traditionelle tilgange til inddæmning og kildesporing af forureningen” udtaler Sektionsleder Mikkel Agerbæk, Teknologisk Institut.

Yderligere oplysninger fås hos Teknologisk Institut, Kemi- og Vandteknik i Århus:

Sektionsleder Mikkel Agerbæk, 22 70 59 72, mikkel.agerbak@teknologisk.dk

Eller hos Biologisk Institut, Aarhus Universitet:

Professor Niels Peter Revsbech, 89 42 32 44, revsbech@biology.au.dk,