En udmattet men tilfreds Louise Schlüter, laboratoriechef hos DHI, er netop vendt hjem efter at have krydset det Indiske Ocean med Galathea III ekspeditionen.

Målet med Galathea er ikke blot at følge i kølvandet på de historiske Galathea I og II ekspeditioner, der blev gennemført for hhv. 150 og 50 år siden, men også at styrke danske unges interesse for naturvidenskab. Ombord på ekspeditionsskibet Vædderen vil en række forskningsprojekter bl.a. forsøge at kortlægge verdenshavenes tilstand og måske endda opdage nye arter. Der er store forhåbninger hos forskerne ombord, der råder over det mest moderne udstyr til prøvetagning og analyser. Louise Schlüters projekt gik ud på at måle alger med metoden HPLC, undersøge hvad der begrænser algerne og kigge på lysets indvirkning på de mindste alger.

”90% af algerne i det Indiske Ocean er så små, at man ikke kan se dem i et almindeligt mikroskop. Så er det, at vores metoder kommer i brug. Vi kan kategorisere alger så små som 0,7 mikroner og derved med stor nøjagtighed bestemme algesammensætning og biomasse i en prøve. Vi kan analysere op til 35 prøver om dagen, mens den mere traditionelle metode er så tidskrævende, at man kun når en eller to prøver om dagen. Og med den traditionelle metode kan man endda kun klassificere større alger. Når man tager i betragtning, at der er i tusindvis af forskellige alger i det Indiske Ocean, er det noget af en udfordring at bestemme den nøjagtige algesammensætning i en given prøve,” fortæller Louise Schlüter.

Metoden Louise Schlüter brugte til at måle algeforekomster er udviklet af DHI og bruger pigment-standarder til at kalibrere et HPLC (High Performance Liquid Chromatography). Det gør det muligt på en tids- og omkostningsbesparende måde,  at bestemme type og antal af alger i en prøve.

”Fra et professionelt synspunkt var den mest spændende ved ekspeditionen, at vores metode viste sig at fungere over al forventning, og gav konstante resultater. Kun rigtigt dårligt vejr – og det havde vi en del af – kunne forhindre os i at arbejde og analysere prøver. På det personlige plan var det en stor oplevelse at være en del af et velfungerende hold bestående af kolleger og besætningsmedlemmer, alle med et fælles mål, og alle villige til at gøre alt for at gøre missionen til en succes. Det er teamwork når det er bedst, og mest inspirerende,” fortæller Louise Schlüter, og fortsætter:

”At arbejde sammen med så mange forskellige mennesker på så begrænset en plads er noget helt særligt. Ofte var vi 6-8 personer i hver laboratorie-container, en almindelig container udstyret med forsvarligt fastbundet laboratorieudstyr. Man er nødt til at indrette sig så godt man nu kan, og det var alle med på. Sammen med besætningens hjælpsomhed, bidrog det til den gode stemning om bord.”

Mikroskoper alle vegne - her i helikopter hangaren

Vædderen er et dansk flådefartøj bygget i 1990. Skibet er tidligere blevet brugt til overvågningsopgaver under hårde forhold omkring Grønland og Færøerne. Den kan pløje sig igennem næsten en meter tyk is uden problemer. Til Galathea ekspeditionen er Vædderen blevet forsynet med fuldt udstyrede laboratorier på det der normalt er helikopter landingspladsen på agterdækket. Der er plads til 100 mennesker om bord. Men det er stadig et flådefartøj – og flådens regler gælder om bord:

”Vi fik to timers introduktion til, hvordan tingene foregår ombord på et flådefartøj, hvor man skulle mønstre og så videre – og så skulle det bare være sådan. Den første dag misforstod jeg en besked om at alle skulle samles i helikopter hangaren – i uniform. Jeg havde selvfølgelig ikke uniform, men fandt senere ud af, at cowboybukser gik an for de civile. Og så var der måltiderne. Hvis man ikke mødte op til tiden vankede der reprimander! For en landkrabbe som mig var det et meget anderledes miljø, men man lærte hurtigt, at det er det der skal til for at få livet ombord til at fungere gnidningsløst. Privatliv var der i øvrigt ikke meget af.”

Under ekspeditionen har Louise Schlüter fået kontakt med andre forskere med de samme interesser. Omvendt har en del fået øjnene op for, at DHI´s metode til algebestemmelse er mere effektiv end traditionelle metoder.

”Det har været en stor oplevelse, på trods af lange arbejdsdage og søsyge. Jeg ville helt sikkert gøre det igen – men lige nu har jeg brug for noget tid herhjemme og bag mit skrivebord til at fordøje alle de mange indtryk,” siger Louise Schlüter drømmende, efter at have sejlet fra Kap Det Gode Håb til Australien og analyseret over 300 vandprøver undervejs.