Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Links til GTS-virksomheder
Teknologisk Institut
Eksterne links
Se samme artikel på Teknologisk Instituts hjemmeside
Læs mere om kloakmester uddannelsen
Pas på uautoriseret arbejde
Det kan få uoverskuelige konsekvenser, hvis den almindelige forbruger ikke sikrer sig, at han får udført sit kloakarbejde af en autoriseret kloakmestervirksomhed.
Af Teknologisk Institut, 27-08-2003

Som autoriseret kloakmester har man eneret på at lave al kloakarbejde i jord inden for skel. Retten gælder både nyanlæg og reparation af gamle kloakker i forbindelse med parcelhuse, og også kloakkerne i forbindelse med etageejendomme og boligblokke er med.

For 20 år siden var nyanlæg en væsentlig del af kloakmesterens arbejde. I dag har dette ændret sig, så en stor del af arbejdet består i reparationer og omlægning af defekte anlæg. Arbejdsopgaver der, pga. anlæggenes tilstand, vil være stigende de kommende år.

Autorisationslov

I 2001 blev autorisationsloven ændret således, at det fra den 1. januar 2003 er en betingelse for at være autoriseret kloakmester, at man anvender et kvalitetsstyringssystem, eller at man tilmelder sig en særlig tilsynsordning.

Uanset hvad kloakmesteren har valgt, bliver han kontrolleret af en uvildig kontrolinstans. Denne kontrol, som påfører det autoriserede kloakmesterfirma nogle ekstraudgifter, har fået en del, specielt mindre kloakmestervirksomheder til at opgive deres autorisation.

Da en stor del af det danske kloaknet hastigt nærmer sig slutningen af sin levetid og mængden af autoriseret kloakarbejde derfor vil være stigende i fremtiden, kan man frygte, at flere uautoriserede firmaer vil tilbyde at udføre autoriseret arbejde, som de ifølge loven skal holde sig langt væk fra.

En forbruger, der får udført kloakarbejde af en uautoriseret kloakmester virksomhed, kan, udover at få et afløbsanlæg der måske ikke lever op til lovens krav, løbe ind i betydelige økonomiske problemer i form af manglende forsikringsdækning i tilfælde af skader, afslåede låneansøgninger og ansvar i forbindelse med hushandler.

Den almindelige forbruger bør defor altid sikre sig, at en kloamestervirksomhed er autoriseret, således at man er sikker på, at arbejdet udføres af faglige kompetente folk, der bl.a. gennem en kloakmesteruddannelse har fået en viden, der gør dem i stand til at nyanlægge kloakker med en kvalitet, som sikrer en levetid på 50-100 år.

Uddannelse

En betingelse for at et firma kan opnå en kloakmesterautorisation, er at de har ansat en teknisk ansvarlig person, der bl.a. skal have gennemført og bestået en godkendt kloakmesteruddannelse.

Uddannelsen foregår på Teknologisk Institut i Tåstrup, på udvalgte AMU-centre og på visse tekniske skoler. Alle med tilknytning til byggebranchen kan uddanne sig. På AMU-centre varer uddannelsen 15-20 uger på dagkursus.

For de der ikke kan være væk fra en virksomhed så længe, gennemfører nogle AMU-centre samt Teknologisk Institut kurser uden for arbejdstiden. På Teknologisk Institut gennemføres således hver vinter et aftenkursus på 200 lektioner, der skal forberede eleverne på den teoretiske kloakmestereksamen. Desuden skal de fleste elever gennemføre et 2 ugers praktikkursus, som foregår i dagtimerne.

Selve kloakmestereksamen består af en teoretisk prøve, der gennemføres over 2 dage, samt en praktisk prøve der tager 1 dag og afslutter praktikperioden.

Det er et meget omfattende stof, man skal sætte sig ind i, før man kan bestå kloakmestereksamen. Rent faktisk er kloakmestereksamen mere omfattende end de eksaminer, der gennemføres ved ingeniøruddannelserne. Det er derfor meget kvalificerede personer, man får ud af skolerne med et eksamensbevis i hånden.

Beskæftigelsesmuligheder

Når man står med sit eksamensbevis i hånden, er der rigtig mange muligheder for beskæftigelse. Som tidligere nævnt står det mange steder skidt til med tilstanden af de eksisterende afløbsanlæg. Der ligger hundredvis af kilometer kloakledninger, der trænger til at blive skiftet. Mange vælger derfor at starte deres egen kloakmestervirksomhed. Andre bliver ansat som funktionærer i større entreprenørvirsomheder, hos murermestre, anlægsgartnere eller lignende. Kommunerne ansætter en del kloakmestre som ansvarlige for udførelse af hovedkloakledninger og dele af stikledninger, som de ejer.

Ring på 72202290 og få tilsendt en brochure om kloakmester uddannelsen.


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk