|
Ændringer i klimaet har en direkte indvirkning på vandmiljøet og dermed på levevilkårene. Nogle regioner oplever således mere intens nedbør, der øger risikoen for oversvømmelse mens andre områder oplever stigende tørke og tiltagende ørkendannelse. Samtidig stiger vandstanden i havene og påvirker dermed kysterne og levevilkårene langs disse. Vandmiljøkonferencen sætter nu fokus på de politiske udfordringer vedrørende vandmiljøet, sammenhængen mellem vand og klimaændringer, samt miljøteknologi og forvaltning. Konferencen afsluttes med paneldebat hvor bl.a. Danish Water Forum er repræsenteret. Konferencen arrangeres af IDA og afholdes i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V. Se program og tilmeld dig til konferencen her
|