Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Vil du vide mere
Kontakt:
Kristina Buus Madsen, ,
tlf. 45169429
kbm@dhigroup.com
Links til GTS-virksomheder
DHI
Eksterne links
www.spildevandsinfo.dk
Dansk-svensk videncenter om spildevand
Lynettefællesskabet I/S har sammen med Lynettefællesskabets ejerkommuner og DHI udviklet et dansk-svensk videncenter om miljøforvaltning af spildevand.
 
Af Kristina Buus Madsen, DHI, 21-10-2008

På videncentret www.spildevandsinfo.dk er det muligt at downloade knap 300 danske og svenske dokumenter om spildevand fra 40 forskellige udgivere (kommuner, renseanlæg, Miljøstyrelsen m.fl.) – og der kommer stadig flere til.

Her kan man blandt andet finde:

  • Eksempler på tilslutningstilladelser
  • Brancherapporter
  • Målerapporter
  • Kampagnemateriale
  • Rapporter om kilder til miljø- og sundhedsskadelige stoffer
  • Rapporter om særbidrag og
  • Rapporter om arbejdsmiljø

Samler al relevant viden
Tidligere har det været en vanskelig og tidskrævende opgave for kommunernes sagsbehandlere at finde oplysninger om f.eks. regulering og forekomst af et specifikt stof hos andre kommuner og renseanlæg. Med videncentret er al relevant viden om sporing og regulering af kilder til miljøskadelige stoffer i spildevand samlet ét sted, og en avanceret søgefunktion gør det nemt og hurtigt at finde den nødvendige viden.

Videncentret er således et nyttigt redskab i kommunernes daglige arbejde med at regulere udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Men også virksomheder, renseanlæg og andre der arbejder med spildevand, kan have stor nytte af videncentret.

Det er brugerne selv, der uploader dokumenterne til videncentret, og det er også brugerne selv, der står inde for kvaliteten af dokumenterne. Lynettefællesskabet I/S driver videncentret og kvalitetssikrer placering og upload af dokumenterne.


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk