Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Links til GTS-virksomheder
Teknologisk Institut
Eksterne links
Fuel Cell Schaft Power Pack
Innovationskonsortier
Brintteknologi og vedvarende energi
Billede af gartnertruck
Brint og brændselsceller har potentialet til at erstatte en stor del af den nuværende energiforsyning, som er baseret på fossile brændsler. Især i transportsektoren er der behov for nye løsninger.
 
04-10-2007

Brintteknologien åbner mulighed for i højere grad at basere den danske energiforsyning på vedvarende energi. Desuden kan brint skabe større sammenhæng mellem elproduktion og transportsektoren. Ved at fokusere på produkter, hvor anvendelsen af brintteknologien giver nogle væsentlige fordele for brugeren, vil grundlaget for en fremtidig produktion af brintteknologi i Danmark blive betydeligt forøget.

En ny mulighed for optimal udnyttelse af brintteknologien består af en kombination af et brintlager, en brændselscelle og en elmotor. Brinten vil fortrinsvis komme fra vedvarende energi og skaber dermed et bæredygtigt og forsyningssikkert energisystem. Der findes i dag få kommercielle produkter på markedet for brændselsceller, som fortrinsvis består af prototyper.

Inden for rammerne af innovationskonsortiet ”Fuel Cell Shaft Power Pack” skal der udvikles en række demonstrationsprodukter, som anvender brændselsceller til at drive forskellige motorapplikationer. Der vil ligeledes blive udviklet en meget optimeret udgave af trucken, hvor batteripakken er minimeret og energiforbrug og vægt er reduceret. Mindre egenvægt betyder bl.a. at trucken kan medbringe en større nyttelast.

Teknologien udvikles og demonstreres i fire konkrete projekter på anvendelsesområderne. Herved sikres, at forskningen målrettes specifikke markedssegmenter, og at der opnås stor synergi mellem teknologiudvikling og markedsefterspørgsel. Små transportmidler og mobile enheder konkretiseres ved udvikling af en gartnertruck med tilhørende elektriske redskaber til vedligeholdelse og pleje.

Fordelene ved at erstatte små forbrændingsmotorer med brændselscellesystemet er bl.a. støjsvage motorer, der sparer miljøet for CO2 udledning, kulbrinter og partikelforurening, samt væsentlige energibesparelser idet teknologien har en effektivitet på 45-55% sammenlignet med 30% for traditionelle benzinmotorer.
 


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk