Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede dokumenter
Ny stålportal
Links til GTS-virksomheder
Teknologisk Institut
God start for netværk for rustfri stålindustri
Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter er kommet godt i gang. De første resultater viser sig nu.
08-12-2003

En dansk styrkeposition vokser sig nu stærkere. Ved årsskiftet 2003 blev Den Rustfri Stålindustris Kompetencecenter etableret. Fra begyndelsen har samarbejdet været endnu bedre end forventet.


Det overordnede mål er at sikre stålklyngen større konkurrencekraft bl.a. ved at udvikle og formidle viden om hygiejnisk design.
Centret har nu 115 medlemmer. I oktober 2003 præsenterede centret den fremtidige indsats på en workshop. Det gælder om:


• At afdække kompetencebehovet for forskellige typer af virksomheder.
• At identificere viden- og kompetencegabet og at vurdere mulighederne for at dække det.
• At opbygge netværk til andre videninstitutter i Danmark og udlandet.
• At skabe overblik over standarder, guidelines, love og kutymer for hygiejnisk design globalt.
• At etablere kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med tekniske skoler og universiteter.
• At udvikle hygiejnetestmetoder
• At etablere arbejdsgrupper blandt industrideltagerne til videnudveksling mellem fagområder.


Langt fremme


En stor del af indsatsen sker i arbejdsgrupper. Længst fremme er gruppen, der arbejder med kabelføringer. Den har fastlagt retningslinjer til såvel kabelføringer i fabrikken generelt som hen over og direkte på maskiner. Andre grupper arbejder med at opnå god rengørlighed, undgå forurening af produkterne og sikre dem mod fremmedlegemer.


Indsatsen gælder:


• Samlinger – hovedmålet er at eliminere de typer af boltesamlinger, der er vanskelige at rengøre.
• Transportører – vejledninger for god udformning af alle elementer af transportører fra rammer til båndskrabere.
• Flowkomponenter – retningslinier, der skal få konstruktører til at tænke sig om ved design af udstyr. Gruppen arbejder med ventiler, pumper, instrumenter
og varmevekslere.
• Materialespecifikation – gruppen udarbejder et grundlag, som kan bruges i forbindelse udarbejdelse af en materialespecifikation.
• Huskeliste ved ordring/levering af anlæg – en oversigt over de spørgsmål, som køber og sælger skal huske at stille i forbindelse med køb og salg af udstyr.


Desuden er centret ved at etablere en videnportal på www.staalcentrum.dk.


Vækstmiljø


Kompetencecentret er et vækstmiljø med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Vækstmiljøet er dannet af: Trekantområdets erhvervsudviklingsprogram v. Kolding Erhvervsråd, Stålklyngen Trekantområdet, Center for Småvirksomhedsforskning (CESFO) under Syddansk Universitet, Center for Erhverv og Uddannelse i Kolding (CEU) samt Center for Fødevareteknologi ved Teknologisk Institut.

 


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk