Historie og fremtid:

Under den franske revolution opstod ideen til de enheder vi bruger i dag.

I 1799 blev normalerne for meter og kilogram fremstillet i platin og placeret i Archives de la République, Paris.

I 1875 blev Meterkonventionen underskrevet af 17 lande, heriblandt Danmark. I dag har 73 lande underskrevet .

For hundrede år siden, den 4. maj 1907 blev SI-systemet indført ved lov i Danmark da Frederik den 8. underskrev loven om "Indførsel af det metriske system for Maal og Vægt".

I 2011 skal Generalkonferencen for Mål og Vægt tage stilling til nye definitioner af nogle grundenheder, blandt andet om den fysiske kilogram-prototype af platin skal afskaffes og erstattes af en ny definition.

Fakta:

SI er fra det originale franske navn: Le Système International d'Unités. Ud over meter og kilogram omfatter SI-systemet fem andre grundenheder: Sekund, ampere, kelvin, mol og candela.

Grundenhederne er basis for de afledede enheder vi skal bruge i dagligdagen. For eksempel er den forskriftmæssige enhed for energi SI-enheden "Joule", og ikke "kalorie", som det ellers stadig er udbredt at bruge.

SI-systemet er afhængig af normaler for de forskellige enheder. For eksempel er lodder normaler for kilogrammet. Nøjagtigheden kan variere, fordi for eksempel en medicinalfabrik og en grusgrav stiller forskellige krav.

Den danske kilogram prototype i "dobbelt osteklokke" på DFM

Kilogrammet er den eneste grundenhed som stadigvæk er defineret ved en fysisk genstand.

Nyt hjem til kilogrammet og meteren i Danmark

Danmark fik i 1889 normalmeter nr. 3 efter den internationale prototype i Paris.
Her overrækker DFMs direktør Kim Carneiro den antikke danske normalmeter til DTUs rektor Lars Pallesen, da meterens og kilogrammets "hjem" DFM blev et DTU-ejet aktieselskab i 2006.