Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede kurser
Plast
Plast
Vil du vide mere
Kontakt:
Niels Aage Giversen, Divisionschef, Inspektion og Prøvning,
tlf. +45 76 10 06 65
nag@force.dk
Links til GTS-virksomheder
FORCE Technology
Eksterne links
Aalborg ZOO
Verdenspremiere på skanning af elefant
FORCE Technology er de første i verden til at skanne elefanter.
FORCE Technology ultralydskanner elefant.
Af Esben Rosenberg Sørensen, Marketing koordinator, FORCE Technology, 12-02-2008

Som måske de første i verden har den rådgivende ingeniørvirksomhed FORCE Technology kastet sig ud i et ganske utraditionelt projekt: nemlig at skanne en elefant.

Hanelefanten Tempo, der hører til i Aalborg Zoo, har været sløj i mere end et år og tabt 25 % af sin kropsvægt, men dyrlægerne kunne ikke finde ud af hvad den fejlede.

Vant til store størrelser
FORCE Technology foreslog derfor Aalborg Zoo, at man kunne bruge virksomhedens skanningsudstyr til at se igennem elefantens 2,5 cm tykke hud for måske derigennem at kunne identificere problemet. Udstyret bliver normalt brugt til at skanne bl.a. vindmøllevinger, så man var vant til at håndtere store størrelser.

Eneste problem var, at Tempo er en meget urolig elefant, hvilket kunne blive livsfarligt for dyrepassere og skannereksperter når de allesammen skulle opholde sig i samme rum.

Hunelefant som forsøgskanin
FORCE Technology gennemførte derfor først en generalprøve på den langt mere rolige hunelefant Tanja, hvor man fik nogle flotte skanningsbilleder, der bl.a. kunne afkræfte, at elefanten var gravid. Hanelefanten Tempo stod lige ved siden af og tog hele postyret med ophøjet ro, så forventningerne til hans skanning var høje.

Af sikkerhedsmæssige årsager valgte dyrepasserne dog efterfølgende at droppe skanningen af Tempo, da de ikke vurderede, at han ville kunne forholde sig i ro i den tid som det ville tage at skanne ham. Efterfølgende er hanelefanten begyndt at få det bedre og har taget flere kilo på, uden at dyrlægerne kan komme med en logisk forklaring.

Læs mere om FORCE Technology.

Nyeste debatindlæg om dette emne
Der er ikke oprettet nogen kommentarer til denne artikel

Skriv kommentar

  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk