Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede dokumenter
Scanning Elektron Mikroskopi (SEM)
Relaterede kurser
Plast
Plast
Vil du vide mere
Kontakt:
Pia Lisbeth Johansen, specialist,
tlf. 43 26 73 14
pj@force.dk
Jacob B. Markussen, Specialist,
tlf. 43 26 72 57
jbm@force.dk
Links til GTS-virksomheder
FORCE Technology
Ny teknologi forener Internet og mikroskopi
Materialeundersøgelser kan nu følges online.
Elektronmikroskopi af kaolin partikler
Af FORCE Technology , Park Allé 345, 2605 Brøndby , FORCE Technology, 03-12-2003

ESEM Online er navnet på en nyudviklet teknologi, som FORCE Technology står bag. Den giver kunderne mulighed for via Internettet at følge en materialeundersøgelse direkte, mens den foregår på et scanning elektronmikroskop. Herved opnås en hurtig og overskuelig videndeling.

FORCE Technology kan som den eneste kommercielle udbyder i Norden udføre markedets mest avancerede undersøgelser af overflader, nemlig ved hjælp af den såkaldte ESEM/FEG-teknologi (Environmental Scanning Electron Microscopy/Field Emission Gun).

Scanning elektronmikroskopet i FORCE Technologys Afdeling for Kemisk Analyse er i stand til at forstørre 400.000 gange. Sagt på en anden måde kan det skelne to punkter fra hinanden med en indbyrdes afstand på to milliontedele af en millimeter, hvilket svarer til at et knappenålshoved bliver forstørret til 16 fodboldbaner.

Det avancerede udstyr giver virksomheder, som skal udvikle materialer og produkter, mulighed for at teste og optimere parametre som slid- og vedhæftningsforhold, korrosionsbeskyttelse samt styrke og finish. Prøver kan f.eks. varmes op til 1500o C, og trykket kan ligeledes ændres. Herved kan man undersøge, hvordan et materiale ændrer sig under forskellige temperatur- og trykforhold.

- Mikroskopet gør det muligt for os at foretage et nærstudium af strukturer, f.eks. brudflader og overflader. Vi kan studere et materiales topografiske information, lige som vi kan foretage en analyse af dets grundstoffer, siger afdelingens to specialister i kemisk analyse og scanning elektronmikroskopi, Pia Lisbeth Johansen og Jacob B. Markussen.

Interaktiv videndeling

Som noget nyt har FORCE Technology videreudviklet sin hidtidige online service, der giver kunderne mulighed for via Internettet at følge en undersøgelse direkte, mens den foregår. Det giver mulighed for lynhurtig interaktiv formidling af informationer - ikke kun mellem FORCE Technology og dets kunder, men også med kundernes underleverandører og eksperter, som eventuelt er involveret i den konkrete opgave. Mens selve undersøgelsen foregår, er parterne i telefonisk forbindelse og kan yde rådgivning til hinanden ud fra de oplysninger, som afdækkes undervejs. Det øger fleksibiliteten og sparer tid.

- Vi har allerede i nogen tid været i stand til elektronisk at yde denne service, men det nye er, at der nu medfølger en historik af de optagne billeder og analyser med diverse kommentarer fra undersøgelsen. Den afsluttede session forbliver åben på vores server – via password beskyttelse – så kunden fra sin egen computer senere kan gennemgå vores undersøgelse. Samtidig kan kunden få en CD-ROM med hele sessionen, siger Pia Lisbeth Johansen.

Bruset der blev væk

Som et konkret eksempel på, hvor alsidige materialeundersøgelser via scanning elektronmikroskopi kan være, nævner Jacob B. Markussen en sag, hvor en læskedrikvirksomhed søgte afdelingens hjælp. Af ukendte årsager afbruste et parti læskedrikke, mens de endnu stod i deres kasser på depotet. Kulsyren forsvandt lige så stille, inden flaskerne nåede ud til forbrugerne - til trods for, at disse var solidt kapslet.

- Virksomheden spurgte, om vi kunne finde årsagen til problemet. Vi undersøgte derpå de områder på indersiden af flasken, hvor bruset opstod. Ved at sammenligne de områder, hvorfra brusningen fandt sted med de områder, hvor der ikke sås brusning, fandt vi ved hjælp af mikroskopet ganske små partikler på de områder, der havde bruset. Partiklerne viste sig at indeholde grundstofferne aluminium, silicium og ilt. Sammenholdt med strukturen i mikroskopbilledet tydede det på, at der var tale om urenheder af kaolin, der virkede som initieringssteder for bruset, og derfor mistede læskedrikken kulsyren. Løsningen på problemet fik vi ved at undersøge, hvor kaolinen stammede fra, siger Jacob B. Markussen.

- Kaolin er nemlig et meget anvendt tilsætningsstof til papir, og det viste sig også hurtigt, at det stammede fra etiketten. Afvaskningen af det pågældende parti flasker havde ganske enkelt ikke været effektiv nok, da etiketstumper blev efterladt. En så hurtig opklaring af det lille mysterium havde ikke været mulig uden vores avancerede elektronmikroskop, slutter Jacob B. Markussen. 

 

 


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk