Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede dokumenter
Ny stålportal
Procesanlæg og rustfrit stål i fødevareindustrien
Relaterede kurser
Plast
Plast
Plast
Plast
Links til GTS-virksomheder
FORCE Technology
Teknologisk Institut
Usikkerhed om overfladefinish kan være kostbar
billede af overflade i rustfri stål
Bioteknologisk Institut og FORCE Technology vil se nærmere på optimal overfladebehandling og -finish af rustfrit stål til fødevare- og biotekudstyr.
 
Af FORCE Technology , Park Allé 345, 2605 Brøndby , FORCE Technology, 14-04-2004

Meget tyder på, at fødevare- og biotekindustrien kan spare mange penge ved at vælge den optimale overfladefinish på rustfrit stål – blot er der i dag ingen som ved, hvad den bedste løsning er.

Det fastslår Bioteknologisk Institut i Kolding, som 1. januar blev en del af Teknologisk Institut, og FORCE Technology. Derfor forsøger de to GTS-virksomheder nu at stable et projekt på benene med støtte fra Innovationsloven og industrien. I første omgang har flere virksomheder vist stor interesse for at deltage. 

”Det handler ikke alene om biofilm og mikroorganismer, også om metallurgi og korrosion. Vi vil etablere et videngrundlag, så det bliver muligt at vælge den overfladefinish, der er bedst til opgaven. Der er store perspektiver i at få overblik over de forventelige hygiejneegenskaber ved forskellige overfladebehandlinger af rustfast stål”, siger afdelingsleder John Kold fra Bioteknologisk Institut.

Famler i blinde

”Alle famler i blinde på dette område. Måske bruger udstyrsproducenterne for mange penge på dyr overfladebehandling uden at få valuta for pengene i form af bedre hygiejneegenskaber. Eller måske skal der gøres endnu mere ud af overfladebehandling og –finish for at sikre rengørligheden og korrosionsegenskaberne. Vi ved det simpelthen ikke. Der mangler i høj grad viden på dette område”, siger civilingeniør Jan Elkjær Frantsen fra FORCE Technology.

For at få troværdige resultater, lægger Bioteknologisk Institut og FORCE Technology også op til at afprøve resultaterne under realistiske forhold i industrien.

Samtidig skal projektet se nærmere på konsekvenserne af de overfladebehandlinger, som anvendes i dag.

For eksempel er John Kold betænkelig ved glasblæsning, som ofte anvendes af kosmetiske årsager. Noget tyder på, at glasblæsning kan gøre de hygiejniske egenskaber dårligere ved at danne mikroskopiske hulrum, hvor mikroorganismer kan vokse. Og Jan Elkjær Frantsen tilføjer, at der også kan være problemer med korrosion efter glasblæsning.

 

Nyeste debatindlæg om dette emne
Der er ikke oprettet nogen kommentarer til denne artikel

Skriv kommentar

  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk