GtsLinkBlog BlogGTS /NR/exeres/79316481-19D4-4EB8-8BBE-54DBD66DC8B0.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Adgangen til internationale videnresurser er helt afgørende for de danske virksomheders muligheder for innovation. GTS er på banen. /NR/exeres/79316481-19D4-4EB8-8BBE-54DBD66DC8B0.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/A29427EB-BDEB-4BED-A555-784FF415F5C5.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Hårdt arbejde er en forudsætning for vækst, men vi må også erkende, at flid ikke gør det alene. Konkurrencen går på viden. /NR/exeres/A29427EB-BDEB-4BED-A555-784FF415F5C5.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/220B403E-C778-4F96-A429-C66F6130FFE5.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished I de senere år er der satset for ensidigt på at opbygge topviden, mens indsatsen for at sprede viden slet ikke er fulgt med. /NR/exeres/220B403E-C778-4F96-A429-C66F6130FFE5.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/877A29AC-60E7-4220-858D-302A9C09457C.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af: Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service Erhvervsbladet bragte d. 12. december en artikel ’Virksomheder ved ikke nok’ med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst. I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomheder knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang. Med den nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet. Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst. Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med. /NR/exeres/877A29AC-60E7-4220-858D-302A9C09457C.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af: Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service Erhvervsbladet bragte d. 12. december en artikel ’Virksomheder ved ikke nok’ med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst. I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomheder knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang. Med den nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet. Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst. Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med. /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af: Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service Erhvervsbladet bragte d. 12. december en artikel ’Virksomheder ved ikke nok’ med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst. I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomheder knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang. Med den nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet. Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst. Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med. /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af: Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service Erhvervsbladet bragte d. 12. december en artikel ’Virksomheder ved ikke nok’ med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst. I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomheder knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang. Med den nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet. Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst. Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med. /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af: Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service Erhvervsbladet bragte d. 12. december en artikel ’Virksomheder ved ikke nok’ med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst. I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomheder knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang. Med den nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet. Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst. Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med. /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af: Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk Service Erhvervsbladet bragte d. 12. december en artikel ’Virksomheder ved ikke nok’ med det budskab, at for få danske virksomheder kender til det danske GTS-net og mulighederne for at få støtte til innovation. I GTS – Godkendt Teknologisk Service er vi enige i, at langt flere danske virksomheder med fordel kunne benytte de muligheder, som det danske innovationssystem stiller til rådighed. Men vi mener også, at vi allerede gør rigtig meget for at udbrede kendskabet til vores teknologiske serviceydelser, om end det altid er muligt at gøre endnu mere. Det er også et ansvar, vi gerne påtager os, men der er samtidig brug for, at langt flere virksomheder selv gør noget for at blive klogere på mulighederne for innovation og vækst. I Danmark er størstedelen af virksomhederne små og mellemstore. For mange af dem kan det være en udfordring at være opdateret på de nyeste muligheder, ikke mindst i en tid, hvor mange virksomheder knokler for at holde skindet på næsen. Men ny viden er det, som holder vækstmotoren i gang – og derfor skal det være nemt for virksomhederne at orientere sig, hvis de ønsker hjælp eller støtte til udvikling. To helt nye tiltag har netop til formål at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang. Med den nye portal vaekstguiden.dk har virksomhederne fået en samlet indgang til alle de offentlige tilbud, som understøtter vækst, innovation og udvikling i virksomheder. På portalen bliver den enkelte virksomhed guidet videre til relevante tilbud, og det er dermed blevet langt mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i innovationssystemet. Endnu et eksempel på et initiativ, som har til formål at hjælpe de små og mellemstore virksomheder længere frem på banen er tilbuddet om et gratis innovationstjek. Ordningen er landsdækkende og et godt tilbud til virksomheder, som gerne vil have set på virksomhedens muligheder for udvikling og vækst. Med 21.500 kunder om året samarbejder GTS-institutterne med op imod hver tredje af de mest konkurrenceudsatte og innovative virksomheder i Danmark. Hos institutterne kombineres massiv viden om teknologi med stor erfaring og forståelse for at omsætte teknologien til produkter på markedet. Der bliver arbejdet koncentreret på at skabe resultater, også på den korte bane. Og vi er klar til at hjælpe endnu flere små og mellemstore virksomheder med innovation og udvikling og dermed give vores bidrag til at genstarte væksten i Danmark. Men det kræver, at virksomhederne vil være med. /GTS-forening/GTS+mener/Gode+muligheder+for+SMVer+der+gerne+vil+udvikle+sig.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/57F2D3C7-A6F6-4F90-A0C8-CD978BD991AA.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Vi har netop offentliggjort en undersøgelse fra som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder kan deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Læs markedsanalysen her Læs GTS-nettets anbefalinger her /NR/exeres/57F2D3C7-A6F6-4F90-A0C8-CD978BD991AA.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Vi har netop offentliggjort en undersøgelse fra som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder kan deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Læs markedsanalysen her Læs GTS-nettets anbefalinger her /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Vi har netop offentliggjort en undersøgelse som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Læs markedsanalysen her Læs GTS-nettets anbefalinger her /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Vi har netop offentliggjort en undersøgelse som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Har du nogle gode forslag til, hvordan vidensystemet kan bringe viden ud til flere virksomheder, så deltag i debatten her. Læs markedsanalysen her Læs GTS-nettets anbefalinger her /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Vi har netop offentliggjort en undersøgelse som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Har du nogle gode forslag til, hvordan vidensystemet kan bringe viden ud til flere virksomheder, så deltag i debatten her. Læs markedsanalysen her Læs GTS-nettets anbefalinger her /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Vi har netop offentliggjort en undersøgelse som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Har du nogle gode forslag til, hvordan vidensystemet kan bringe viden ud til flere virksomheder, så deltag i debatten her. Læs markedsanalysen her Læs GTS-nettets anbefalinger her /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Vi har netop offentliggjort en undersøgelse som viser, at kun 13 pct. af de danske virksomheder oplever et stort innovationspres, mens 35 pct. oplever et moderat innovationspres og hele 52 pct. stort set ikke er udsat for et pres om at være innovative. Dermed kan de danske virksomheder deles op i to nogenlunde lige store grupper: Dem der er udsat for et moderat eller stort innovationspres, og dem der er udsat for et mindre innovationspres. I den første gruppe findes de virksomheder, der er nødt til at være innovative, hvis de skal klare sig i konkurrencen i og udenfor Danmark, mens den anden gruppe umiddelbart ikke har noget incitament til at være det. Efter min mening er det overraskende og også bekymrende, at halvdelen af de danske virksomheder på den måde ikke motiveres til at være innovative, for Danmark har brug for langt flere innovative virksomheder, hvis vi skal komme godt ud af krisen. Undersøgelsen viser også, at det primært er de innovationspressede virksomheder, der i dag bidrager til væksten og beskæftigelsen. Op imod 70 pct. af virksomhedernes samlede omsætning og værditilvækst bliver skabt af de blot 13 procent af Danmarks virksomheder, der er i en markedssituation med et højt innovationspres.Tidligere undersøgelser har vist, at virksomheder, der samarbejder med vidensystemet, har 15 pct. højere produktivitet pr. medarbejder end andre virksomheder. Vi vil derfor gerne bruge den nye analyse som et indspark i den aktuelle debat om, hvordan viden kan nå ud og skabe resultater i langt flere virksomheder end i dag.Undersøgelsen understreger behovet for, at vi gentænker, hvordan vidensystemet og herunder GTS-institutterne kan nå ud med ny viden og serviceydelser til langt flere virksomheder, end i dag. I den forbindelse er det relevant at overveje, om vidensystemet kan og skal nå ud til alle virksomheder. På baggrund af analysen anbefaler vi, at indsatsen differentieres og målrettes med udgangspunkt i det innovationspres virksomhederne er udsat for. At dømme ud fra vores undersøgelse, så virker innovationsindsatsen i forhold til de mest innovationspressede virksomheder. Her er 30 pct. af virksomhederne i løbet af blot et år i kontakt med et af de ni GTS-institutter. I forhold til de øvrige virksomheder og især SMV’erne kan vidensystemet med fordel være langt mere synlige med de rigtige virkemidler som innovationstjek, videnkuponer og videnpilotordningen. Endelig skal der etableres flere samarbejder med fx tekniske skoler og virksomhedernes leverandører for at sikre at viden også kommer ud til de mindst innovative virksomheder. Har du nogle gode forslag til, hvordan vidensystemet kan bringe viden ud til flere virksomheder, så deltag i debatten her. Hent rapporten her /GTS-forening/GTS+mener/Halvdelen+af+de+danske+virksomheder+er+ikke+innovationspressede.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/E23CD8FE-39F0-46C6-887F-FB668846356C.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, GTS - Godkendt Teknologisk Servicesektoren står i dag for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for serviceerhvervene. Evnen til at skabe innovation i serviceerhvervene har dermed stor betydning for Danmarks evne til at bevare sin position blandt verdens førende økonomier. Serviceinnovation er af den grund et centralt tema for GTS.GTS er involveret i en række resultatkontrakter inden for området serviceinnovation, og flere kommer til i løbet af 2011. Der er tale om nyskabende projekter, der vil bidrage positivt til innovation i serviceerhvervene. Alexandra Instituttet har bl.a. i perioden 2010-2013 fået en resultatkontrakt, der omhandler serviceinnovation i operationel service. Baggrunden er, at mange virksomheder inden for servicebranchen har behov for bedre værktøjer til kommunikation, dokumentation og instruktion. Alexandra Instituttet vil udvikle nye teknologiske løsninger til effektivisering af disse arbejdsprocesser bl.a. ved at udnytte de muligheder mobiltelefoner i dag giver. Teknologisk Institut har i samme periode fået en resultatkontrakt til at udvikle nye innovationsformer, der kan skabe merværdi og udvikle services, som rækker udover virksomhedens kerneprodukt. Innovationsformerne vil tage udgangspunkt i, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen. Et andet eksempel på at GTS-nettet bidrager til serviceinnovation er engagementet i Danmarks hidtil største innovationsnetværk Service Platform. Netværket skal de næste fire år hjælpe virksomheder med at udvikle nye intelligente serviceydelser og dermed styrke innovationen og væksten i virksomhederne. Alle virksomheder med interesse for at udvikle deres serviceydelser og forretning kan deltage i innovationsnetværket. Netværket giver virksomhederne adgang til den nyeste brancherelevante viden og sidste landvindinger inden for serviceinnovation. Aktiviteterne spænder fra workshops og seminarer til længerevarende innovationsforløb og deltagelse i innovationsprojekter sammen med andre virksomheder og forskere fra ind- og udland. Ambitionen er, at minimum 10.000 virksomheder skal have adgang til ny viden om serviceudvikling, mens mindst 2000 skal deltage i vidensprednings- og matchmakingsaktiviteter. Mindst 3000 virksomheder skal desuden deltage i længerevarende udviklingsforløb.Med det formål at belyse GTS-nettets aktiviteter inden for serviceinnovation, udgav vi i januar 2011 en rapport. Rapporten viser, at GTS-nettet allerede i dag spiller en væsentlig rolle i forhold til serviceinnovation. Men det er et område, der uden tvivl vil udvikle sig markant de næste år ikke mindst med udgangspunkt i de nye resultatkontrakter. /NR/exeres/E23CD8FE-39F0-46C6-887F-FB668846356C.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, GTS - Godkendt Teknologisk Servicesektoren står i dag for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for serviceerhvervene. Evnen til at skabe innovation i serviceerhvervene har dermed stor betydning for Danmarks evne til at bevare sin position blandt verdens førende økonomier. Serviceinnovation er af den grund et centralt tema for GTS.GTS er involveret i en række resultatkontrakter inden for området serviceinnovation, og flere kommer til i løbet af 2011. Der er tale om nyskabende projekter, der vil bidrage positivt til innovation i serviceerhvervene. Alexandra Instituttet har bl.a. i perioden 2010-2013 fået en resultatkontrakt, der omhandler serviceinnovation i operationel service. Baggrunden er, at mange virksomheder inden for servicebranchen har behov for bedre værktøjer til kommunikation, dokumentation og instruktion. Alexandra Instituttet vil udvikle nye teknologiske løsninger til effektivisering af disse arbejdsprocesser bl.a. ved at udnytte de muligheder mobiltelefoner i dag giver. Teknologisk Institut har i samme periode fået en resultatkontrakt til at udvikle nye innovationsformer, der kan skabe merværdi og udvikle services, som rækker udover virksomhedens kerneprodukt. Innovationsformerne vil tage udgangspunkt i, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen. Et andet eksempel på at GTS-nettet bidrager til serviceinnovation er engagementet i Danmarks hidtil største innovationsnetværk Service Platform. Netværket skal de næste fire år hjælpe virksomheder med at udvikle nye intelligente serviceydelser og dermed styrke innovationen og væksten i virksomhederne. Alle virksomheder med interesse for at udvikle deres serviceydelser og forretning kan deltage i innovationsnetværket. Netværket giver virksomhederne adgang til den nyeste brancherelevante viden og sidste landvindinger inden for serviceinnovation. Aktiviteterne spænder fra workshops og seminarer til længerevarende innovationsforløb og deltagelse i innovationsprojekter sammen med andre virksomheder og forskere fra ind- og udland. Ambitionen er, at minimum 10.000 virksomheder skal have adgang til ny viden om serviceudvikling, mens mindst 2000 skal deltage i vidensprednings- og matchmakingsaktiviteter. Mindst 3000 virksomheder skal desuden deltage i længerevarende udviklingsforløb.Med det formål at belyse GTS-nettets aktiviteter inden for serviceinnovation, udgav vi i januar 2011 en rapport. Rapporten viser, at GTS-nettet allerede i dag spiller en væsentlig rolle i forhold til serviceinnovation. Men det er et område, der uden tvivl vil udvikle sig markant de næste år ikke mindst med udgangspunkt i de nye resultatkontrakter. /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, GTS - Godkendt Teknologisk Servicesektoren står i dag for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for serviceerhvervene. Evnen til at skabe innovation i serviceerhvervene har dermed stor betydning for Danmarks evne til at bevare sin position blandt verdens førende økonomier. Serviceinnovation er af den grund et centralt tema for GTS.GTS er involveret i en række resultatkontrakter inden for området serviceinnovation, og flere kommer til i løbet af 2011. Der er tale om nyskabende projekter, der vil bidrage positivt til innovation i serviceerhvervene. Alexandra Instituttet har bl.a. i perioden 2010-2013 fået en resultatkontrakt, der omhandler serviceinnovation i operationel service. Baggrunden er, at mange virksomheder inden for servicebranchen har behov for bedre værktøjer til kommunikation, dokumentation og instruktion. Alexandra Instituttet vil udvikle nye teknologiske løsninger til effektivisering af disse arbejdsprocesser bl.a. ved at udnytte de muligheder mobiltelefoner i dag giver. Teknologisk Institut har i samme periode fået en resultatkontrakt til at udvikle nye innovationsformer, der kan skabe merværdi og udvikle services, som rækker udover virksomhedens kerneprodukt. Innovationsformerne vil tage udgangspunkt i, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen. Et andet eksempel på at GTS-nettet bidrager til serviceinnovation er engagementet i Danmarks hidtil største innovationsnetværk Service Platform. Netværket skal de næste fire år hjælpe virksomheder med at udvikle nye intelligente serviceydelser og dermed styrke innovationen og væksten i virksomhederne. Alle virksomheder med interesse for at udvikle deres serviceydelser og forretning kan deltage i innovationsnetværket. Netværket giver virksomhederne adgang til den nyeste brancherelevante viden og sidste landvindinger inden for serviceinnovation. Aktiviteterne spænder fra workshops og seminarer til længerevarende innovationsforløb og deltagelse i innovationsprojekter sammen med andre virksomheder og forskere fra ind- og udland. Ambitionen er, at minimum 10.000 virksomheder skal have adgang til ny viden om serviceudvikling, mens mindst 2000 skal deltage i vidensprednings- og matchmakingsaktiviteter. Mindst 3000 virksomheder skal desuden deltage i længerevarende udviklingsforløb.Med det formål at belyse GTS-nettets aktiviteter inden for serviceinnovation, udgav vi i januar 2011 en rapport. Rapporten viser, at GTS-nettet allerede i dag spiller en væsentlig rolle i forhold til serviceinnovation. Men det er et område, der uden tvivl vil udvikle sig markant de næste år ikke mindst med udgangspunkt i de nye resultatkontrakter. /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, GTS - Godkendt Teknologisk Servicesektoren står i dag for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for serviceerhvervene. Evnen til at skabe innovation i serviceerhvervene har dermed stor betydning for Danmarks evne til at bevare sin position blandt verdens førende økonomier. Serviceinnovation er af den grund et centralt tema for GTS.GTS er involveret i en række resultatkontrakter inden for området serviceinnovation, og flere kommer til i løbet af 2011. Der er tale om nyskabende projekter, der vil bidrage positivt til innovation i serviceerhvervene. Alexandra Instituttet har bl.a. i perioden 2010-2013 fået en resultatkontrakt, der omhandler serviceinnovation i operationel service. Baggrunden er, at mange virksomheder inden for servicebranchen har behov for bedre værktøjer til kommunikation, dokumentation og instruktion. Alexandra Instituttet vil udvikle nye teknologiske løsninger til effektivisering af disse arbejdsprocesser bl.a. ved at udnytte de muligheder mobiltelefoner i dag giver. Teknologisk Institut har i samme periode fået en resultatkontrakt til at udvikle nye innovationsformer, der kan skabe merværdi og udvikle services, som rækker udover virksomhedens kerneprodukt. Innovationsformerne vil tage udgangspunkt i, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen. Et andet eksempel på at GTS-nettet bidrager til serviceinnovation er engagementet i Danmarks hidtil største innovationsnetværk Service Platform. Netværket skal de næste fire år hjælpe virksomheder med at udvikle nye intelligente serviceydelser og dermed styrke innovationen og væksten i virksomhederne. Alle virksomheder med interesse for at udvikle deres serviceydelser og forretning kan deltage i innovationsnetværket. Netværket giver virksomhederne adgang til den nyeste brancherelevante viden og sidste landvindinger inden for serviceinnovation. Aktiviteterne spænder fra workshops og seminarer til længerevarende innovationsforløb og deltagelse i innovationsprojekter sammen med andre virksomheder og forskere fra ind- og udland. Ambitionen er, at minimum 10.000 virksomheder skal have adgang til ny viden om serviceudvikling, mens mindst 2000 skal deltage i vidensprednings- og matchmakingsaktiviteter. Mindst 3000 virksomheder skal desuden deltage i længerevarende udviklingsforløb.Med det formål at belyse GTS-nettets aktiviteter inden for serviceinnovation, udgav vi i januar 2011 en rapport. Rapporten viser, at GTS-nettet allerede i dag spiller en væsentlig rolle i forhold til serviceinnovation. Men det er et område, der uden tvivl vil udvikle sig markant de næste år ikke mindst med udgangspunkt i de nye resultatkontrakter. Læs tema om serviceinnovation /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, GTS - Godkendt Teknologisk Servicesektoren står i dag for 70 pct. af Danmarks bruttotilvækst, og 8 ud af 10 nye jobs bliver skabt inden for serviceerhvervene. Evnen til at skabe innovation i serviceerhvervene har dermed stor betydning for Danmarks evne til at bevare sin position blandt verdens førende økonomier. Serviceinnovation er af den grund et centralt tema for GTS.GTS er involveret i en række resultatkontrakter inden for området serviceinnovation, og flere kommer til i løbet af 2011. Der er tale om nyskabende projekter, der vil bidrage positivt til innovation i serviceerhvervene. Alexandra Instituttet har bl.a. i perioden 2010-2013 fået en resultatkontrakt, der omhandler serviceinnovation i operationel service. Baggrunden er, at mange virksomheder inden for servicebranchen har behov for bedre værktøjer til kommunikation, dokumentation og instruktion. Alexandra Instituttet vil udvikle nye teknologiske løsninger til effektivisering af disse arbejdsprocesser bl.a. ved at udnytte de muligheder mobiltelefoner i dag giver. Teknologisk Institut har i samme periode fået en resultatkontrakt til at udvikle nye innovationsformer, der kan skabe merværdi og udvikle services, som rækker udover virksomhedens kerneprodukt. Innovationsformerne vil tage udgangspunkt i, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen. Et andet eksempel på at GTS-nettet bidrager til serviceinnovation er engagementet i Danmarks hidtil største innovationsnetværk Service Platform. Netværket skal de næste fire år hjælpe virksomheder med at udvikle nye intelligente serviceydelser og dermed styrke innovationen og væksten i virksomhederne. Alle virksomheder med interesse for at udvikle deres serviceydelser og forretning kan deltage i innovationsnetværket. Netværket giver virksomhederne adgang til den nyeste brancherelevante viden og sidste landvindinger inden for serviceinnovation. Aktiviteterne spænder fra workshops og seminarer til længerevarende innovationsforløb og deltagelse i innovationsprojekter sammen med andre virksomheder og forskere fra ind- og udland. Ambitionen er, at minimum 10.000 virksomheder skal have adgang til ny viden om serviceudvikling, mens mindst 2000 skal deltage i vidensprednings- og matchmakingsaktiviteter. Mindst 3000 virksomheder skal desuden deltage i længerevarende udviklingsforløb.Med det formål at belyse GTS-nettets aktiviteter inden for serviceinnovation, udgav vi i januar 2011 en rapport. Rapporten viser, at GTS-nettet allerede i dag spiller en væsentlig rolle i forhold til serviceinnovation. Men det er et område, der uden tvivl vil udvikle sig markant de næste år ikke mindst med udgangspunkt i de nye resultatkontrakter. Læs tema om serviceinnovation /GTS-forening/GTS+mener/Serviceinnovation+vinder+frem.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/F943FADD-46A9-424E-82B7-AB0BA3FEB00B.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTSDanmark har et godt udbud af innovationsredskaber, men der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Det er et par af konklusionerne i ny rapport om videnspredning bestilt af Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen og udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af samme minister. Ekspertgruppen har bl.a. set på, hvordan man øger danske virksomheders innovationsparathed - og hvordan man øger kontakten mellem virksomheder og vidensystem. De danske instrumenter til at skabe innovation er til stede og frem for at sætte nye i verden, bør man styrke de eksisterende, påpeger rapporten. Et synspunkt som GTS bakker op om.Videnspredningsrapporten understreger, at der er brug for at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Der er da heller ikke tvivl om, at virksomhederne i højere grad selv skal komme på banen og tage ansvar. Hvis flere virksomheder stimuleres til at efterspørge viden, så vil resultatet være flere innovative danske virksomheder, og det er, hvad Danmark har brug for. I GTS ser vi dog en tendens til en opsplitning mellem den ene halvdel af de danske virksomheder, der efterspørger stadig mere avancerede ydelser på højteknologiske specialområder - og den anden halvdel af virksomhederne som kun i meget begrænset omfang efterspørger innovation og den nyeste viden. Derfor er vores holdning, at der skal være tilbud rettet mod alle typer af virksomheder. Men der skal være tale om en differentieret og målrettet indsats, som beskrevet i GTS rapporten Innovationspresset på danske virksomheder Den nye rapport fra udvalget om videnspredning indeholder således en række gode bud på initiativer, men vigtigheden af at styrke virksomhedernes internationale relationer er en faktor, som er helt fraværende. Dermed mangler rapporten fokus på en af de helt centrale faktorer til at skabe innovation og vækst i Danmark.I GTS undrer det os, at videnspredningsrapporten mangler anbefalinger om, hvordan man sætter gang i virksomhedernes internationale aktiviteter. Erfaringen fra GTS er, at internationale kunderelationer bidrager til innovation og vækst. Vi anbefaler derfor, at man politisk iværksætter initiativer, der understøtter, at flere virksomheder får eksportaktiviteter. Læs mere:VidenspredningsrapportGTS-nettet i internationalt perspektiv /NR/exeres/F943FADD-46A9-424E-82B7-AB0BA3FEB00B.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Internationale+aktiviteter+som+middel+til+at+skabe+innovation+og+vaekst+er+fravaerende+i+ny+videnspr.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTSDanmark har et godt udbud af innovationsredskaber, men der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Det er et par af konklusionerne i ny rapport om videnspredning bestilt af Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen og udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af samme minister. Ekspertgruppen har bl.a. set på, hvordan man øger danske virksomheders innovationsparathed - og hvordan man øger kontakten mellem virksomheder og vidensystem. De danske instrumenter til at skabe innovation er til stede og frem for at sætte nye i verden, bør man styrke de eksisterende, påpeger rapporten. Et synspunkt som GTS bakker op om.Videnspredningsrapporten understreger, at der er brug for at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Der er da heller ikke tvivl om, at virksomhederne i højere grad selv skal komme på banen og tage ansvar. Hvis flere virksomheder stimuleres til at efterspørge viden, så vil resultatet være flere innovative danske virksomheder, og det er, hvad Danmark har brug for. I GTS ser vi dog en tendens til en opsplitning mellem den ene halvdel af de danske virksomheder, der efterspørger stadig mere avancerede ydelser på højteknologiske specialområder - og den anden halvdel af virksomhederne som kun i meget begrænset omfang efterspørger innovation og den nyeste viden. Derfor er vores holdning, at der skal være tilbud rettet mod alle typer af virksomheder. Men der skal være tale om en differentieret og målrettet indsats, som beskrevet i GTS rapporten Innovationspresset på danske virksomheder Den nye rapport fra udvalget om videnspredning indeholder således en række gode bud på initiativer, men vigtigheden af at styrke virksomhedernes internationale relationer er en faktor, som er helt fraværende. Dermed mangler rapporten fokus på en af de helt centrale faktorer til at skabe innovation og vækst i Danmark.I GTS undrer det os, at videnspredningsrapporten mangler anbefalinger om, hvordan man sætter gang i virksomhedernes internationale aktiviteter. Erfaringen fra GTS er, at internationale kunderelationer bidrager til innovation og vækst. Vi anbefaler derfor, at man politisk iværksætter initiativer, der understøtter, at flere virksomheder får eksportaktiviteter. Læs mere:VidenspredningsrapportGTS-nettet i internationalt perspektiv /GTS-forening/GTS+mener/Internationale+aktiviteter+som+middel+til+at+skabe+innovation+og+vaekst+er+fravaerende+i+ny+videnspr.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Internationale+aktiviteter+som+middel+til+at+skabe+innovation+og+vaekst+er+fravaerende+i+ny+videnspr.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTSDanmark har et godt udbud af innovationsredskaber, men der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Det er et par af konklusionerne i ny rapport om videnspredning bestilt af Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen og udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af samme minister. Ekspertgruppen har bl.a. set på, hvordan man øger danske virksomheders innovationsparathed - og hvordan man øger kontakten mellem virksomheder og vidensystem. De danske instrumenter til at skabe innovation er til stede og frem for at sætte nye i verden, bør man styrke de eksisterende, påpeger rapporten. Et synspunkt som GTS bakker op om.Videnspredningsrapporten understreger, at der er brug for at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Der er da heller ikke tvivl om, at virksomhederne i højere grad selv skal komme på banen og tage ansvar. Hvis flere virksomheder stimuleres til at efterspørge viden, så vil resultatet være flere innovative danske virksomheder, og det er, hvad Danmark har brug for. I GTS ser vi dog en tendens til en opsplitning mellem den ene halvdel af de danske virksomheder, der efterspørger stadig mere avancerede ydelser på højteknologiske specialområder - og den anden halvdel af virksomhederne som kun i meget begrænset omfang efterspørger innovation og den nyeste viden. Derfor er vores holdning, at der skal være tilbud rettet mod alle typer af virksomheder. Men der skal være tale om en differentieret og målrettet indsats, som beskrevet i GTS rapporten Innovationspresset på danske virksomheder Den nye rapport fra udvalget om videnspredning indeholder således en række gode bud på initiativer, men vigtigheden af at styrke virksomhedernes internationale relationer er en faktor, som er helt fraværende. Dermed mangler rapporten fokus på en af de helt centrale faktorer til at skabe innovation og vækst i Danmark.I GTS undrer det os, at videnspredningsrapporten mangler anbefalinger om, hvordan man sætter gang i virksomhedernes internationale aktiviteter. Erfaringen fra GTS er, at internationale kunderelationer bidrager til innovation og vækst. Vi anbefaler derfor, at man politisk iværksætter initiativer, der understøtter, at flere virksomheder får eksportaktiviteter. Læs mere:VidenspredningsrapportGTS-nettet i internationalt perspektiv /GTS-forening/GTS+mener/Internationale+aktiviteter+som+middel+til+at+skabe+innovation+og+vaekst+er+fravaerende+i+ny+videnspr.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Internationale+aktiviteter+som+middel+til+at+skabe+innovation+og+vaekst+er+fravaerende+i+ny+videnspr.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTSDanmark har et godt udbud af innovationsredskaber, men der er brug for at styrke virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Det er et par af konklusionerne i ny rapport om videnspredning bestilt af Videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen og udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af samme minister. Ekspertgruppen har bl.a. set på, hvordan man øger danske virksomheders innovationsparathed - og hvordan man øger kontakten mellem virksomheder og vidensystem. De danske instrumenter til at skabe innovation er til stede og frem for at sætte nye i verden, bør man styrke de eksisterende, påpeger rapporten. Et synspunkt som GTS bakker op om.Videnspredningsrapporten understreger, at der er brug for at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter viden. Der er da heller ikke tvivl om, at virksomhederne i højere grad selv skal komme på banen og tage ansvar. Hvis flere virksomheder stimuleres til at efterspørge viden, så vil resultatet være flere innovative danske virksomheder, og det er, hvad Danmark har brug for. I GTS ser vi dog en tendens til en opsplitning mellem den ene halvdel af de danske virksomheder, der efterspørger stadig mere avancerede ydelser på højteknologiske specialområder - og den anden halvdel af virksomhederne som kun i meget begrænset omfang efterspørger innovation og den nyeste viden. Derfor er vores holdning, at der skal være tilbud rettet mod alle typer af virksomheder. Men der skal være tale om en differentieret og målrettet indsats, som beskrevet i GTS rapporten Innovationspresset på danske virksomheder Den nye rapport fra udvalget om videnspredning indeholder således en række gode bud på initiativer, men vigtigheden af at styrke virksomhedernes internationale relationer er en faktor, som er helt fraværende. Dermed mangler rapporten fokus på en af de helt centrale faktorer til at skabe innovation og vækst i Danmark.I GTS undrer det os, at videnspredningsrapporten mangler anbefalinger om, hvordan man sætter gang i virksomhedernes internationale aktiviteter. Erfaringen fra GTS er, at internationale kunderelationer bidrager til innovation og vækst. Vi anbefaler derfor, at man politisk iværksætter initiativer, der understøtter, at flere virksomheder får eksportaktiviteter. Læs mere:VidenspredningsrapportGTS-nettet i internationalt perspektiv /GTS-forening/GTS+mener/Internationale+aktiviteter+som+middel+til+at+skabe+innovation+og+vaekst+er+fravaerende+i+ny+videnspr.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/FCA74023-61BF-466B-99C7-379CF3E64AF1.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering. /NR/exeres/FCA74023-61BF-466B-99C7-379CF3E64AF1.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering.De danske internationalt konkurrerende virksomheder er afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Samtidig vokser den globale forskning og viden bliver mere specialiseret.Evnen til at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser og tiltrække viden er en stigende global konkurrenceparameter, som har en stor plads i mange landes innovations- og forskningspolitik. Når man tager Danmarks størrelse og forskningsbudget i betragtning er den evne af særlig vigtig betydning for de danske virksomheders konkurrenceevne.Den danske erhvervsstruktur med mange SMV´er, gør det særlig vigtigt for innovationsfremmesystemet at understøtte adgangen til viden fra internationale resurser. Mange SMV’er har ikke modtagekapacitet eller resurser til selv at komme i indgreb med internationale videnaktører og på egen hånd hjemtage den nødvendige viden. GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, der har givet GTS adgang til internationale videnresurser samt kommercielle markeder. Internationaliseringen har styrket GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør for dansk erhvervsliv. Udover at cirka 40 % af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udlandet, så indgår GTS i en række direkte videnhjemtagningsaktiviteter som:- Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Deltagelse i forskningsprojekter under EU's rammeprogrammer og andre internationale FoU-samarbejdsprojekter- Matchmaking af danske virksomheder med internationale videnpartnere - Hjemtagning af teknologi til dansk erhvervsliv- Støtte til danske virksomheder på internationale markeder- Deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde - International kontraktforskning for udenlandske virksomhederGTS vil fortsat styrke sin indsats omkring deltagelse i internationalt samarbejde og videnudveksling. Det er nemlig forudsætningen for, at GTS også fremadrettet kan levere de nødvendige ydelser til de danske virksomheder.Et af midlerne er den netop indgåede samarbejdsaftale med Eksportrådet, som GTS forventer sig meget af. Læs samarbejdsaftalen herLæs strategi for GTS-nettets internationalisering her /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering.De danske internationalt konkurrerende virksomheder er afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Samtidig vokser den globale forskning og viden bliver mere specialiseret.Evnen til at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser og tiltrække viden er en stigende global konkurrenceparameter, som har en stor plads i mange landes innovations- og forskningspolitik. Når man tager Danmarks størrelse og forskningsbudget i betragtning er den evne af særlig vigtig betydning for de danske virksomheders konkurrenceevne.Den danske erhvervsstruktur med mange SMV´er, gør det særlig vigtigt for innovationsfremmesystemet at understøtte adgangen til viden fra internationale resurser. Mange SMV’er har ikke modtagekapacitet eller resurser til selv at komme i indgreb med internationale videnaktører og på egen hånd hjemtage den nødvendige viden. GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, der har givet GTS adgang til internationale videnresurser samt kommercielle markeder. Internationaliseringen har styrket GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør for dansk erhvervsliv. Udover at cirka 40 % af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udlandet, så indgår GTS i en række direkte videnhjemtagningsaktiviteter som:- Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Deltagelse i forskningsprojekter under EU's rammeprogrammer og andre internationale FoU-samarbejdsprojekter- Matchmaking af danske virksomheder med internationale videnpartnere - Hjemtagning af teknologi til dansk erhvervsliv- Støtte til danske virksomheder på internationale markeder- Deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde - International kontraktforskning for udenlandske virksomhederGTS vil fortsat styrke sin indsats omkring deltagelse i internationalt samarbejde og videnudveksling. Det er nemlig forudsætningen for, at GTS også fremadrettet kan levere de nødvendige ydelser til de danske virksomheder.Et af midlerne er den netop indgåede samarbejdsaftale med Eksportrådet, som GTS forventer sig meget af. Læs samarbejdsaftalen herLæs strategi for GTS-nettets internationalisering her /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering.De danske internationalt konkurrerende virksomheder er afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Samtidig vokser den globale forskning og viden bliver mere specialiseret.Evnen til at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser og tiltrække viden er en stigende global konkurrenceparameter, som har en stor plads i mange landes innovations- og forskningspolitik. Når man tager Danmarks størrelse og forskningsbudget i betragtning er den evne af særlig vigtig betydning for de danske virksomheders konkurrenceevne.Den danske erhvervsstruktur med mange SMV´er, gør det særlig vigtigt for innovationsfremmesystemet at understøtte adgangen til viden fra internationale resurser. Mange SMV’er har ikke modtagekapacitet eller resurser til selv at komme i indgreb med internationale videnaktører og på egen hånd hjemtage den nødvendige viden. GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, der har givet GTS adgang til internationale videnresurser samt kommercielle markeder. Internationaliseringen har styrket GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør for dansk erhvervsliv. Udover at cirka 40 % af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udlandet, så indgår GTS i en række direkte videnhjemtagningsaktiviteter som:- Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Deltagelse i forskningsprojekter under EU's rammeprogrammer og andre internationale FoU-samarbejdsprojekter- Matchmaking af danske virksomheder med internationale videnpartnere - Hjemtagning af teknologi til dansk erhvervsliv- Støtte til danske virksomheder på internationale markeder- Deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde - International kontraktforskning for udenlandske virksomhederGTS vil fortsat styrke sin indsats omkring deltagelse i internationalt samarbejde og videnudveksling. Det er nemlig forudsætningen for, at GTS også fremadrettet kan levere de nødvendige ydelser til de danske virksomheder.Et af midlerne er den netop indgåede samarbejdsaftale med Eksportrådet, som GTS forventer sig meget af. Læs samarbejdsaftalen herLæs strategi for GTS-nettets internationalisering her /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering.De danske internationalt konkurrerende virksomheder er afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Samtidig vokser den globale forskning og viden bliver mere specialiseret.Evnen til at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser og tiltrække viden er en stigende global konkurrenceparameter, som har en stor plads i mange landes innovations- og forskningspolitik. Når man tager Danmarks størrelse og forskningsbudget i betragtning er den evne af særlig vigtig betydning for de danske virksomheders konkurrenceevne.Den danske erhvervsstruktur med mange SMV´er, gør det særlig vigtigt for innovationsfremmesystemet at understøtte adgangen til viden fra internationale resurser. Mange SMV’er har ikke modtagekapacitet eller resurser til selv at komme i indgreb med internationale videnaktører og på egen hånd hjemtage den nødvendige viden. GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, der har givet GTS adgang til internationale videnresurser samt kommercielle markeder. Internationaliseringen har styrket GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør for dansk erhvervsliv. Udover at cirka 40 % af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udlandet, så indgår GTS i en række direkte videnhjemtagningsaktiviteter som:- Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Deltagelse i forskningsprojekter under EU's rammeprogrammer og andre internationale FoU-samarbejdsprojekter- Matchmaking af danske virksomheder med internationale videnpartnere - Hjemtagning af teknologi til dansk erhvervsliv- Støtte til danske virksomheder på internationale markeder- Deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde - International kontraktforskning for udenlandske virksomhederGTS vil fortsat styrke sin indsats omkring deltagelse i internationalt samarbejde og videnudveksling. Det er nemlig forudsætningen for, at GTS også fremadrettet kan levere de nødvendige ydelser til de danske virksomheder.Et af midlerne er den netop indgåede samarbejdsaftale med Eksportrådet, som GTS forventer sig meget af. Læs samarbejdsaftalen her Læs strategi for GTS-nettets internationalisering her /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering.De danske internationalt konkurrerende virksomheder er afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Samtidig vokser den globale forskning og viden bliver mere specialiseret.Evnen til at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser og tiltrække viden er en stigende global konkurrenceparameter, som har en stor plads i mange landes innovations- og forskningspolitik. Når man tager Danmarks størrelse og forskningsbudget i betragtning er den evne af særlig vigtig betydning for de danske virksomheders konkurrenceevne.Den danske erhvervsstruktur med mange SMV´er, gør det særlig vigtigt for innovationsfremmesystemet at understøtte adgangen til viden fra internationale resurser. Mange SMV’er har ikke modtagekapacitet eller resurser til selv at komme i indgreb med internationale videnaktører og på egen hånd hjemtage den nødvendige viden. GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, der har givet GTS adgang til internationale videnresurser samt kommercielle markeder. Internationaliseringen har styrket GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør for dansk erhvervsliv. Udover at cirka 40 % af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udlandet, så indgår GTS i en række direkte videnhjemtagningsaktiviteter som:- Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Deltagelse i forskningsprojekter under EU's rammeprogrammer og andre internationale FoU-samarbejdsprojekter- Matchmaking af danske virksomheder med internationale videnpartnere - Hjemtagning af teknologi til dansk erhvervsliv- Støtte til danske virksomheder på internationale markeder- Deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde - International kontraktforskning for udenlandske virksomhederGTS vil fortsat styrke sin indsats omkring deltagelse i internationalt samarbejde og videnudveksling. Det er nemlig forudsætningen for, at GTS også fremadrettet kan levere de nødvendige ydelser til de danske virksomheder.Et af midlerne er den netop indgåede samarbejdsaftale med Eksportrådet, som GTS forventer sig meget af. Læs samarbejdsaftalen her Læs strategi for GTS-nettets internationalisering her /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS Som et led i GTS-nettets internationalisering har GTS netop indgået en samarbejdsaftale med Eksportrådet. Den nye aftale sikrer forskning og innovation som grundlag for øget konkurrenceevne og øget internationalisering.De danske internationalt konkurrerende virksomheder er afhængige af at kunne forny deres produkter, produktionsprocesser og serviceydelser i takt med, at nye teknologiske muligheder bliver tilgængelige på det globale marked. Samtidig vokser den globale forskning og viden bliver mere specialiseret.Evnen til at opnå adgang til viden fra internationale videnresurser og tiltrække viden er en stigende global konkurrenceparameter, som har en stor plads i mange landes innovations- og forskningspolitik. Når man tager Danmarks størrelse og forskningsbudget i betragtning er den evne af særlig vigtig betydning for de danske virksomheders konkurrenceevne.Den danske erhvervsstruktur med mange SMV´er, gør det særlig vigtigt for innovationsfremmesystemet at understøtte adgangen til viden fra internationale resurser. Mange SMV’er har ikke modtagekapacitet eller resurser til selv at komme i indgreb med internationale videnaktører og på egen hånd hjemtage den nødvendige viden. GTS-nettet har de seneste 10 år gennemgået en omfattende internationalisering, der har givet GTS adgang til internationale videnresurser samt kommercielle markeder. Internationaliseringen har styrket GTS-nettets rolle som international videnhjemtagningsaktør for dansk erhvervsliv. Udover at cirka 40 % af GTS-nettets kommercielle omsætning kommer fra udlandet, så indgår GTS i en række direkte videnhjemtagningsaktiviteter som:- Samarbejde med internationale universiteter og forskningsinstitutioner - Deltagelse i forskningsprojekter under EU's rammeprogrammer og andre internationale FoU-samarbejdsprojekter- Matchmaking af danske virksomheder med internationale videnpartnere - Hjemtagning af teknologi til dansk erhvervsliv- Støtte til danske virksomheder på internationale markeder- Deltagelse i internationalt standardiseringsarbejde - International kontraktforskning for udenlandske virksomhederGTS vil fortsat styrke sin indsats omkring deltagelse i internationalt samarbejde og videnudveksling. Det er nemlig forudsætningen for, at GTS også fremadrettet kan levere de nødvendige ydelser til de danske virksomheder.Et af midlerne er den netop indgåede samarbejdsaftale med Eksportrådet, som GTS forventer sig meget af. Læs samarbejdsaftalen her Læs strategi for GTS-nettets internationalisering her /GTS-forening/GTS+mener/Mere+viden+hjem+til+danske+virksomheder.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/A5E56C54-E55E-4055-921C-6F2BB9E42E6F.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologiske infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet, der består af de ni danske GTS-institutter, hvor Teknologisk Institut er et af dem, er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /NR/exeres/A5E56C54-E55E-4055-921C-6F2BB9E42E6F.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologiske infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet, der består af de ni danske GTS-institutter, hvor Teknologisk Institut er et af dem, er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologiske infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet, der består af de ni danske GTS-institutter, hvor Teknologisk Institut er et af dem, er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologiske infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet, der består af de ni danske GTS-institutter, hvor Teknologisk Institut er et af dem, er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologiske infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet, der består af de ni danske GTS-institutter, hvor Teknologisk Institut er et af dem, er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologiske infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vi vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Søren Stjernqvist, adm. dir., Teknologisk Institut og formand for GTS – Godkendt Teknologisk ServiceDer har i den seneste tid i pressen været kritik af, at Danmark får for lidt ud af sin investering i forskning. Der bliver bl.a. peget på, at der er brug for mere videnspredning og skattekreditter. I GTS er vi helt enige i, at vi i Danmark skal blive langt bedre til at overføre og anvende viden, fordi det er forudsætningen for at skabe innovation og vækst. Derimod frygter vi, at generelle skatteomlægninger ikke får den ønskede effekt. Det risikerer blot at skabe aktivitet i bogholderiet og ikke i udviklingsafdelingen! Det afgørende er at sikre en moderne teknologisk infrastruktur og direkte implementering af ny viden og metoder blandt små og mellemstore virksomheder. I GTS-nettet er en af hovedopgaverne at gøre ny teknologi og viden anvendelig for især de små og mellemstore danske virksomheder. Og det kan betale sig. Undersøgelser viser, at den samfundsøkonomiske effekt fordobles, når de offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation understøttes af videnspredning. Alligevel er det under 10 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og udvikling, der indtil videre er blevet brugt til videnspredning. Det er et kæmpe problem. Det er helt afgørende for det danske samfund, at der fremadrettet bliver en bedre og mere rationel balance mellem videnopbygning og videnspredning.Succesfuld videnspredning sker i mødet mellem viden om de muligheder teknologien tilbyder og forretningsudvikling i virksomhederne. Kreativitet og innovation skal slippes fri i de danske SMV’er, og samtidig skal det sikres, at ideerne kan føres ud i livet og implementeres i produkter. GTS er den del af vidensystemet, der er tættest på markedet. Hvert år har vi mere end 20.000 kunder. Vores placering i krydsfeltet mellem forskning og marked gør, at vi hurtigt kan skabe resultater, når det handler om videnspredning. Vi kan - og vi vil - gerne bidrage til at skabe en bedre kobling mellem investering i forskning og det udbytte, der kommer retur. /GTS-forening/GTS+mener/Skatteomlaegninger+skaber+ikke+nodvendigvis+innovation.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/300936D0-59A4-4401-AEAA-7818D0209644.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Danmark er fortsat ramt af finanskrisen, og samtidig bliver vi overhalet inden om på flere af de afgørende parametre for udvikling og vækst. Der er brug for hurtig handling. Viden skal omsættes til vækst. Danmarks nye minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard, har den seneste tid været i de danske medier med et ønske om en ny dansk innovationsstrategi. I GTS er vi meget positive over dette initiativ, for der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for nye strategier, hvis vi skal klare os fornuftigt ud af krisen. Men samtidig vi vil gerne opfordre ministeren til at inddrage alle innovationsaktørerne i udviklingen af den nye strategi og ikke blot have fokus på erhvervslivets samspil med universiteterne – det risikerer kun at være til gavn for få store virksomheder.For os at se er et af de store problemer i Danmark, at samfundet får alt for lidt ud af sin investering i forskning, og det skyldes, at der ikke har været balance mellem forskningsinvesteringerne og indsatsen for at få viden i arbejde. Der er de senere år så at sige puttet stadig mere viden på tanken, men kanalerne til at få viden ud er ikke tilsvarende justeret. Den gode nyhed er, at det rent faktisk er muligt at få viden i arbejde – hurtigt!Danmark har med GTS-nettet allerede opbygget et system til at sikre, at viden kommer i anvendelse i erhvervslivet. Med de rigtige virkemidler kan virksomhederne hurtigere få glæde af ny viden og teknologi - og det er først og fremmest det, virksomhederne har brug for. Hvordan det kan lade sig gøre, giver vi vores anbefalinger til i publikationen ”Mere viden skal i arbejde”.For at hjælpe de danske SMV’er med videnopbygning her og nu, er der brug for flere ting som:- En differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, dér hvor de er i deres dagligdag, så produktiviteten kan øges og deres aktiviteter i Danmark kan fastholdes. Indsatsen skal være målrettet udvalgte brancher og deres specifikke behov.- En særlig indsats for at nå ud til virksomheder uden tradition for vidensamarbejde, det kan bl.a. ske gennem et styrket samarbejde mellem erhvervsskoler og GTS.- Langt mere viden fra universiteterne skal komme virksomhederne til gode. Derfor peger vi på behovet for et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden ud at virke hos SMV’erne.- Endelig mener vi, at der er brug for at gøre langt mere i forhold til at hjælpe SMV’erne med at hjemtage international viden.I forhold til diskussionerne af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, er der brug for, at skåltalerne bliver ført ud i livet: Hvad er det konkrete indhold i de danske styrkepositioner, og hvordan får Danmark markeret sig inden for disse? Den viden kan GTS byde ind med, og vi kan samtidig være en stærk partner, når nye løsninger skal findes. GTS er bl.a. stærke inden for energi, miljø og vandområdet – og de senere år har vi bygget viden op i forhold til velfærdsteknologier. GTS anbefaler, at der fremover satser på langt flere strategiske samarbejder på tværs af de ni GTS-institutter. Herudover er der brug for flere partnerskaber mellem GTS-institutter og andre relevante aktører som universiteter og virksomheder.Læs meget mere om vores anbefalinger i publikationen: Mere viden skal i arbejde /NR/exeres/300936D0-59A4-4401-AEAA-7818D0209644.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Danmark+har+brug+for+at+saette+turbo+på+videnspredning.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af direktør i GTS - Godkendt Teknologisk Service, Ragnar Heldt Nielsen Danmark er fortsat ramt af finanskrisen, og samtidig bliver vi overhalet inden om på flere af de afgørende parametre for udvikling og vækst. Der er brug for hurtig handling. Viden skal omsættes til vækst. Danmarks nye minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard, har den seneste tid været i de danske medier med et ønske om en ny dansk innovationsstrategi. I GTS er vi meget positive over dette initiativ, for der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for nye strategier, hvis vi skal klare os fornuftigt ud af krisen. Men samtidig vi vil gerne opfordre ministeren til at inddrage alle innovationsaktørerne i udviklingen af den nye strategi og ikke blot have fokus på erhvervslivets samspil med universiteterne – det risikerer kun at være til gavn for få store virksomheder.For os at se er et af de store problemer i Danmark, at samfundet får alt for lidt ud af sin investering i forskning, og det skyldes, at der ikke har været balance mellem forskningsinvesteringerne og indsatsen for at få viden i arbejde. Der er de senere år så at sige puttet stadig mere viden på tanken, men kanalerne til at få viden ud er ikke tilsvarende justeret. Den gode nyhed er, at det rent faktisk er muligt at få viden i arbejde – hurtigt!Danmark har med GTS-nettet allerede opbygget et system til at sikre, at viden kommer i anvendelse i erhvervslivet. Med de rigtige virkemidler kan virksomhederne hurtigere få glæde af ny viden og teknologi - og det er først og fremmest det, virksomhederne har brug for. Hvordan det kan lade sig gøre, giver vi vores anbefalinger til i publikationen ”Mere viden skal i arbejde”.For at hjælpe de danske SMV’er med videnopbygning her og nu, er der brug for flere ting som:- En differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, dér hvor de er i deres dagligdag, så produktiviteten kan øges og deres aktiviteter i Danmark kan fastholdes. Indsatsen skal være målrettet udvalgte brancher og deres specifikke behov.- En særlig indsats for at nå ud til virksomheder uden tradition for vidensamarbejde, det kan bl.a. ske gennem et styrket samarbejde mellem erhvervsskoler og GTS.- Langt mere viden fra universiteterne skal komme virksomhederne til gode. Derfor peger vi på behovet for et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden ud at virke hos SMV’erne.- Endelig mener vi, at der er brug for at gøre langt mere i forhold til at hjælpe SMV’erne med at hjemtage international viden.I forhold til diskussionerne af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, er der brug for, at skåltalerne bliver ført ud i livet: Hvad er det konkrete indhold i de danske styrkepositioner, og hvordan får Danmark markeret sig inden for disse? Den viden kan GTS byde ind med, og vi kan samtidig være en stærk partner, når nye løsninger skal findes. GTS er bl.a. stærke inden for energi, miljø og vandområdet – og de senere år har vi bygget viden op i forhold til velfærdsteknologier. GTS anbefaler, at der fremover satser på langt flere strategiske samarbejder på tværs af de ni GTS-institutter. Herudover er der brug for flere partnerskaber mellem GTS-institutter og andre relevante aktører som universiteter og virksomheder.Læs meget mere om vores anbefalinger i publikationen: Mere viden skal i arbejde /GTS-forening/GTS+mener/Danmark+har+brug+for+at+saette+turbo+på+videnspredning.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Danmark+har+brug+for+at+saette+turbo+på+videnspredning.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af direktør i GTS - Godkendt Teknologisk Service, Ragnar Heldt Nielsen Danmark er fortsat ramt af finanskrisen, og samtidig bliver vi overhalet inden om på flere af de afgørende parametre for udvikling og vækst. Der er brug for hurtig handling. Viden skal omsættes til vækst. Danmarks nye minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard, har den seneste tid været i de danske medier med et ønske om en ny dansk innovationsstrategi. I GTS er vi meget positive over dette initiativ, for der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for nye strategier, hvis vi skal klare os fornuftigt ud af krisen. Men samtidig vi vil gerne opfordre ministeren til at inddrage alle innovationsaktørerne i udviklingen af den nye strategi og ikke blot have fokus på erhvervslivets samspil med universiteterne – det risikerer kun at være til gavn for få store virksomheder.For os at se er et af de store problemer i Danmark, at samfundet får alt for lidt ud af sin investering i forskning, og det skyldes, at der ikke har været balance mellem forskningsinvesteringerne og indsatsen for at få viden i arbejde. Der er de senere år så at sige puttet stadig mere viden på tanken, men kanalerne til at få viden ud er ikke tilsvarende justeret. Den gode nyhed er, at det rent faktisk er muligt at få viden i arbejde – hurtigt!Danmark har med GTS-nettet allerede opbygget et system til at sikre, at viden kommer i anvendelse i erhvervslivet. Med de rigtige virkemidler kan virksomhederne hurtigere få glæde af ny viden og teknologi - og det er først og fremmest det, virksomhederne har brug for. Hvordan det kan lade sig gøre, giver vi vores anbefalinger til i publikationen ”Mere viden skal i arbejde”.For at hjælpe de danske SMV’er med videnopbygning her og nu, er der brug for flere ting som:- En differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, dér hvor de er i deres dagligdag, så produktiviteten kan øges og deres aktiviteter i Danmark kan fastholdes. Indsatsen skal være målrettet udvalgte brancher og deres specifikke behov.- En særlig indsats for at nå ud til virksomheder uden tradition for vidensamarbejde, det kan bl.a. ske gennem et styrket samarbejde mellem erhvervsskoler og GTS.- Langt mere viden fra universiteterne skal komme virksomhederne til gode. Derfor peger vi på behovet for et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden ud at virke hos SMV’erne.- Endelig mener vi, at der er brug for at gøre langt mere i forhold til at hjælpe SMV’erne med at hjemtage international viden.I forhold til diskussionerne af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, er der brug for, at skåltalerne bliver ført ud i livet: Hvad er det konkrete indhold i de danske styrkepositioner, og hvordan får Danmark markeret sig inden for disse? Den viden kan GTS byde ind med, og vi kan samtidig være en stærk partner, når nye løsninger skal findes. GTS er bl.a. stærke inden for energi, miljø og vandområdet – og de senere år har vi bygget viden op i forhold til velfærdsteknologier. GTS anbefaler, at der fremover satser på langt flere strategiske samarbejder på tværs af de ni GTS-institutter. Herudover er der brug for flere partnerskaber mellem GTS-institutter og andre relevante aktører som universiteter og virksomheder.Læs meget mere om vores anbefalinger i publikationen: Mere viden skal i arbejde /GTS-forening/GTS+mener/Danmark+har+brug+for+at+saette+turbo+på+videnspredning.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Danmark+har+brug+for+at+saette+turbo+på+videnspredning.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af direktør i GTS - Godkendt Teknologisk Service, Ragnar Heldt Nielsen Danmark er fortsat ramt af finanskrisen, og samtidig bliver vi overhalet inden om på flere af de afgørende parametre for udvikling og vækst. Der er brug for hurtig handling. Viden skal omsættes til vækst. Danmarks nye minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard, har den seneste tid været i de danske medier med et ønske om en ny dansk innovationsstrategi. I GTS er vi meget positive over dette initiativ, for der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for nye strategier, hvis vi skal klare os fornuftigt ud af krisen. Men samtidig vi vil gerne opfordre ministeren til at inddrage alle innovationsaktørerne i udviklingen af den nye strategi og ikke blot have fokus på erhvervslivets samspil med universiteterne – det risikerer kun at være til gavn for få store virksomheder.For os at se er et af de store problemer i Danmark, at samfundet får alt for lidt ud af sin investering i forskning, og det skyldes, at der ikke har været balance mellem forskningsinvesteringerne og indsatsen for at få viden i arbejde. Der er de senere år så at sige puttet stadig mere viden på tanken, men kanalerne til at få viden ud er ikke tilsvarende justeret. Den gode nyhed er, at det rent faktisk er muligt at få viden i arbejde – hurtigt!Danmark har med GTS-nettet allerede opbygget et system til at sikre, at viden kommer i anvendelse i erhvervslivet. Med de rigtige virkemidler kan virksomhederne hurtigere få glæde af ny viden og teknologi - og det er først og fremmest det, virksomhederne har brug for. Hvordan det kan lade sig gøre, giver vi vores anbefalinger til i publikationen ”Mere viden skal i arbejde”.For at hjælpe de danske SMV’er med videnopbygning her og nu, er der brug for flere ting som:- En differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, dér hvor de er i deres dagligdag, så produktiviteten kan øges og deres aktiviteter i Danmark kan fastholdes. Indsatsen skal være målrettet udvalgte brancher og deres specifikke behov.- En særlig indsats for at nå ud til virksomheder uden tradition for vidensamarbejde, det kan bl.a. ske gennem et styrket samarbejde mellem erhvervsskoler og GTS.- Langt mere viden fra universiteterne skal komme virksomhederne til gode. Derfor peger vi på behovet for et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden ud at virke hos SMV’erne.- Endelig mener vi, at der er brug for at gøre langt mere i forhold til at hjælpe SMV’erne med at hjemtage international viden.I forhold til diskussionerne af, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, er der brug for, at skåltalerne bliver ført ud i livet: Hvad er det konkrete indhold i de danske styrkepositioner, og hvordan får Danmark markeret sig inden for disse? Den viden kan GTS byde ind med, og vi kan samtidig være en stærk partner, når nye løsninger skal findes. GTS er bl.a. stærke inden for energi, miljø og vandområdet – og de senere år har vi bygget viden op i forhold til velfærdsteknologier. GTS anbefaler, at der fremover satser på langt flere strategiske samarbejder på tværs af de ni GTS-institutter. Herudover er der brug for flere partnerskaber mellem GTS-institutter og andre relevante aktører som universiteter og virksomheder.Læs meget mere om vores anbefalinger i publikationen: Mere viden skal i arbejde /GTS-forening/GTS+mener/Danmark+har+brug+for+at+saette+turbo+på+videnspredning.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/D77217EA-11BE-4155-B7DA-7B70F03A841F.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS - Godkendt Teknologisk ServiceFølgende kronik blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011. Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal. Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning. Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden. Forstoppelse i videntankenUdgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter. Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde. Danmark er ikke USA - og Apple ligger ikke i NykøbingEnhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den. Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok. Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato. Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet. Vigtige trædesten til at komme godt fra startNår Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer. Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder. Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver: - For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag. - For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.- For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder. Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot. Se kronikken på Berlingske.dk /NR/exeres/D77217EA-11BE-4155-B7DA-7B70F03A841F.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS - Godkendt Teknologisk ServiceFølgende kronik blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011. Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal. Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning. Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden. Forstoppelse i videntankenUdgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter. Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde. Danmark er ikke USA - og Apple ligger ikke i NykøbingEnhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den. Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok. Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato. Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet. Vigtige trædesten til at komme godt fra startNår Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer. Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder. Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver: - For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag. - For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.- For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder. Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot. Se kronikken på Berlingske.dk /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS - Godkendt Teknologisk ServiceFølgende kronik blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011. Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal. Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning. Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden. Forstoppelse i videntankenUdgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter. Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde. Danmark er ikke USA - og Apple ligger ikke i NykøbingEnhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den. Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok. Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato. Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet. Vigtige trædesten til at komme godt fra startNår Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer. Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder. Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver: - For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag. - For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.- For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder. Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot. Se kronikken på Berlingske.dk /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS - Godkendt Teknologisk ServiceFølgende kronik blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011. Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal. Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning. Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden. Forstoppelse i videntankenUdgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter. Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde. Danmark er ikke USA - og Apple ligger ikke i NykøbingEnhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den. Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok. Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato.Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet. Vigtige trædesten til at komme godt fra startNår Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer. Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder. Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver: - For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag. - For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.- For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder. Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot. Se kronikken på Berlingske.dk /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS - Godkendt Teknologisk ServiceFølgende kronik blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011. Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal. Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning. Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden. Forstoppelse i videntankenUdgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter. Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde. Danmark er ikke USA - og Apple ligger ikke i NykøbingEnhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den. Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok. Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato.Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet. Vigtige trædesten til at komme godt fra startNår Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer. Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder. Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver: - For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag. - For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.- For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder. Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot. Se kronikken på Berlingske.dk /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/FF534A04-E531-4679-86DD-16DE92C39A12.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceFra GTS side skal vi dybt beklage beslutningen om at nedlægge Teknologirådet, og vi vil kraftigt opfordre Uddannelsesministeren og forligskredsen til at omgøre beslutningen. Teknologirådet udgør som institution og funktion en unik platform for at fremme og styrke et demokratisk grundlag for alle typer beslutninger og udviklingsplaner, der rummer et teknologisk element. Gennem sine stærke og velafprøvede metoder til borgerinddragelse i håndteringen af store og komplekse problemstillinger har Teknologirådet været med til at sætte helt nye standarder, for hvordan teknologisk udvikling kan diskuteres og planlægges. Metoder der i høj grad er brug for stadig at få vedligeholdt og ajourført, i betragtning af den stigende kompleksitet og øgede indbyrdes sammenhæng der er i verdens udfordringer i dag. Rådet har ikke alene i Danmark men også internationalt været med til at sætte helt nye standarder, for hvordan teknologiudvikling kan debatteres. Således er rådet blevet et internationalt pejlemærke for såvel etablering af tilsvarende institutioner som udvikling af metoder. Herigennem har rådet etableret et omfattende internationalt netværk. Fra GTS side finder vi således beslutningen om nedlæggelse af Teknologirådet grundlæggende forkert og tillige beskæmmende forhastet. I stedet bør der gives tid til en grundig og ambitiøs diskussion om hvordan rollen for Teknologirådet ser ud i et fremadrettet perspektiv. GTS er enig i, at der er behov for at gentænke og udvikle rådet, men det vil være helt forkert i den proces at miste de opbyggede kompetencer og netværk. I en situation hvor verden står overfor store og markante samfundsmæssige udfordringer, der ikke alene kalder på radikalt nye teknologier og innovationer men også folkelig åbenhed og accept, er der brug for en instans der seriøst og fokuseret arbejder med metodeudvikling og formidling heraf. Denne opgave kan ikke bredes ud til ”alle”, der arbejder teknologiudvikling, men kræver vedholdenhed og fokus. Vi vil opfordre til, at Folketingets politikere gentegner sin ”kontrakt” med Teknologirådet i lyset af de store udfordringer Danmark og verden står overfor, så Danmark kan fortsætte med at vise vejen på dette vigtige område. Denne blog er også sendt som høringssvar fra GTS – Godkendt Teknologisk Service på vegne af de ni GTS-institutter. /NR/exeres/FF534A04-E531-4679-86DD-16DE92C39A12.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/GTS+beklager+beslutning+om+at+nedlaegge+Teknologirådet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceFra GTS side skal vi dybt beklage beslutningen om at nedlægge Teknologirådet, og vi vil kraftigt opfordre Uddannelsesministeren og forligskredsen til at omgøre beslutningen. Teknologirådet udgør som institution og funktion en unik platform for at fremme og styrke et demokratisk grundlag for alle typer beslutninger og udviklingsplaner, der rummer et teknologisk element. Gennem sine stærke og velafprøvede metoder til borgerinddragelse i håndteringen af store og komplekse problemstillinger har Teknologirådet været med til at sætte helt nye standarder, for hvordan teknologisk udvikling kan diskuteres og planlægges. Metoder der i høj grad er brug for stadig at få vedligeholdt og ajourført, i betragtning af den stigende kompleksitet og øgede indbyrdes sammenhæng der er i verdens udfordringer i dag. Rådet har ikke alene i Danmark men også internationalt været med til at sætte helt nye standarder, for hvordan teknologiudvikling kan debatteres. Således er rådet blevet et internationalt pejlemærke for såvel etablering af tilsvarende institutioner som udvikling af metoder. Herigennem har rådet etableret et omfattende internationalt netværk. Fra GTS side finder vi således beslutningen om nedlæggelse af Teknologirådet grundlæggende forkert og tillige beskæmmende forhastet. I stedet bør der gives tid til en grundig og ambitiøs diskussion om hvordan rollen for Teknologirådet ser ud i et fremadrettet perspektiv. GTS er enig i, at der er behov for at gentænke og udvikle rådet, men det vil være helt forkert i den proces at miste de opbyggede kompetencer og netværk. I en situation hvor verden står overfor store og markante samfundsmæssige udfordringer, der ikke alene kalder på radikalt nye teknologier og innovationer men også folkelig åbenhed og accept, er der brug for en instans der seriøst og fokuseret arbejder med metodeudvikling og formidling heraf. Denne opgave kan ikke bredes ud til ”alle”, der arbejder teknologiudvikling, men kræver vedholdenhed og fokus. Vi vil opfordre til, at Folketingets politikere gentegner sin ”kontrakt” med Teknologirådet i lyset af de store udfordringer Danmark og verden står overfor, så Danmark kan fortsætte med at vise vejen på dette vigtige område. Denne blog er også sendt som høringssvar fra GTS – Godkendt Teknologisk Service på vegne af de ni GTS-institutter. /GTS-forening/GTS+mener/GTS+beklager+beslutning+om+at+nedlaegge+Teknologirådet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen og Lars Fremerey, GTS - Godkendt Teknologisk ServiceFølgende kronik blev bragt i Berlingske mandag d. 5. december 2011. Når mere end 60 pct. af de danske virksomheder igennem flere år hverken udvikler nye produkter eller services, og når både den hjemlige og internationale udløbsdato for gårsdagens løsninger nærmer sig faretruende, så er den gal. Lægger man dertil, at Danmark igen er tæt på at gå i egentlig recession, mens viden for flere milliarder kroner fryser inde på universiteterne i stedet for at blive omsat til udvikling og vækst, så skal der ikke ringe flere alarmklokker! Der er brug for politiske initiativer, der sikrer, at forskning kommer ud at virke i virksomhederne. Men hvad skete der i forbindelse med de netop afsluttede finanslovsforhandlinger? Videnopbygning på universiteterne blev igen prioriteret på bekostning af videnspredning. Det hele startede ellers så godt, da den nye minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) var ude at annoncere, at Danmark skal have sin første sammenhængende innovationspolitik med nye og yderst ambitiøse mål for dansk innovationspolitik. Det nåede desværre ikke at give sig udslag i regeringens første finanslov. Men I GTS forventer vi, at balancen mellem videnopbygning og videnspredning er et tema, der kommer til at stå helt centralt i forbindelse med udarbejdelsen af den nye innovationsstrategi. For der er ikke bare behov for nytænkning, men for et helt nyt paradigme, hvis vi skal gøre os håb om at skabe vækst og arbejdspladser gennem viden. Forstoppelse i videntankenUdgangspunktet for et nyt paradigme handler ikke om at smide barnet ud med badevandet. For vi er nået langt. Barcelona-målsætningen om at investere 3 pct. af BNP i forskning blev nået i 2010. Der er også taget store skridt i retningen af at fremme videnbaserede økonomier med særligt prioriteret strategisk forskning, universitetsfusioner og oprettelsen af professionelle tech-trans-kontorer på de otte tilbageblevne universiteter. Men vi er kun kommet halvdelen af vejen. Blot 7 pct. af Globaliseringspuljen til forskning og innovation er siden 2006 gået til videnspredning. Samtidig bliver dansk erhvervsliv i stigende tempo overhalet af de nærmeste konkurrenter på både produktivitet og vores evne til at omsætte viden til innovation. For tredje år i træk ligger Danmark i den absolutte bund i Europa, når det kommer til at øge evnen til at udvikle nye produkter og services. Kun Litauen og Cypern klarer sig dårligere. Samtidig viser nye tal fra DI, at tabet af eksportmarkedsandele er værre end hidtil antaget. Hvorfor er det gået så galt? Fordi vi fyldte videntanken op, men glemte at få den nye viden i arbejde. Danmark er ikke USA - og Apple ligger ikke i NykøbingEnhver strategi har sin blinde vinkel. Globaliseringsstrategien, der de sidste fem år har sat rammen for forsknings- og innovationspolitikken, satsede alt for ensidigt på universiteternes forskning som driver for innovation hos virksomhederne. Universiteterne har gjort det de er bedst til rigtig godt, nemlig at frembringe ny og banebrydende viden og uddanne dygtige kandidater. Men kun få danske virksomheder har fået gavn af den markante videnopbygning, og det er i højere grad de store C20-virksomheder, end det er de små og mellemstore virksomheder, der har fået noget ud af den. Den blinde vinkel kan også spores i den ukritiske måde, vi prøvede at lære fra udlandet. Delegation efter delegation er vendt begejstrede hjem fra USA, Shanghai og Tyskland og fortalt om, hvor gnidningsløst viden flyder mellem virksomheder og universiteter. Delegationerne glemte bare, at relationen mellem de amerikanske, tyske og asiatiske universiteter og erhvervsliv i høj grad bygger på partnerskaber med megapartnere som fx Intel, Sun og Microsoft og Audi. Altså kæmpe store virksomheder, hvor relationen til universiteterne sker i øjenhøjde eller peer-to-peer. Men kun 2 pct. af de danske virksomheder henter i dag deres viden på universiteterne, og selv om store danske virksomheder som Novo og Dong kan indgå i lignende relationer, så er selv disse virksomheder små i international målestok. Selv i USA er man ved at revurdere, hvad universiteternes tech-trans kontorer kan. OTL – Stanford Universitys ”Office of Technology Licensing” er det mest succesrige af slagsen i verden og skaber årligt mere end 50 mio. USD til universitetet. Men teknologioverførsel er også her en både langsommelig og bekostelig proces. Det tager 5-6 år fra en anmeldelse til et patent udtages, og ud af de 6.500 opfindelser, som OTL har udtaget, er det alene tre, der tegner sig for 66 pct. af de samlede indtægter. Kun én opfindelse – nemlig Google – har bidraget med en tredjedel af OTL´s samlede indtægter til dags dato.Derfor fokuserer man på at få viden ud på andre måder. Stanford samarbejder fx tæt med Stanford Research Institute, der er en særlig not-for-profit-enhed specialiseret i at bedrive anvendt forskning i tæt samarbejde med erhvervslivet. Vigtige trædesten til at komme godt fra startNår Morten Østergaard skyder processen med udvikling af en ny innovationsstrategi i gang, bør han give strategien to ben at gå på: Langsigtede strategiske satsninger og indsatser der virker med det samme. For dermed bliver dansk erhvervsliv klædt på til at klare dagens udfordringer, men også morgendagens. Der er brug for en ny innovationsstrategi uden blinde vinkler!Regeringen har peget på strategiske satsninger som en del af løsningen på at bringe Danmark i front. Det er også rigtig set i forhold til de store samfundsudfordringer. Danmark står som resten af Europa over for nogle gevaldige udfordringer, der i langt højere grad end tidligere kræver helhedsorienterede løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til de globale klimaudfordringer, den voksende aldrende befolkning og presset på sundhedssystemet, samt sikringen af fremtidens bæredygtige forsyning af vand, energi og fødevarer. Det er nødvendigt, at Danmark prioriteter at være med helt fremme og udvikler nye tværgående løsninger for at være på forkant af fremtidens efterspørgsel. Ellers kan Danmark ikke klare sig i fremtidens konkurrence. Der er brug for langsigtede offensive satsninger og langt flere partnerskaber mellem universiteter, GTS og virksomheder. Men der er også brug for indsatser, der virker her og nu. Indsatserne skal have fokus på behovene hos de små og mellemstore virksomheder, fordi de udgør 97 pct. af de danske virksomheder. Det er derfor her, der kan skabes hurtige resultater, hvis det lykkes at omsætte forskningsresultater og teknologi til nye produkter og services. Det kræver: - For det første en differentieret og målrettet innovationsindsats, der møder virksomhederne helt tæt på, hvor de er i deres dagligdag. - For det andet, at virksomheder uden erfaring med vidensamarbejde får adgang til ny viden hos virksomhedernes sædvanlige samarbejdspartnere. Det kan bl.a. ske ved at udbygge partnerskaber mellem GTS og erhvervsskoler, så viden kommer ud af flere kanaler.- For det tredje et intensiveret samarbejde mellem GTS og universiteter med særlig fokus på at få ny viden i arbejde hos små og mellemstore virksomheder. Herudover er der brug for at fastholde de innovationsinstrumenter, der virker godt i dag, som fx ordningen med innovationsagenter, videnkuponer og videnpilot. Se kronikken på Berlingske.dk /GTS-forening/GTS+mener/Ny+innovationsstrategi+uden+blind+vinkel+tak.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/GTS+beklager+beslutning+om+at+nedlaegge+Teknologirådet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceFra GTS side skal vi dybt beklage beslutningen om at nedlægge Teknologirådet, og vi vil kraftigt opfordre Uddannelsesministeren og forligskredsen til at omgøre beslutningen. Teknologirådet udgør som institution og funktion en unik platform for at fremme og styrke et demokratisk grundlag for alle typer beslutninger og udviklingsplaner, der rummer et teknologisk element. Gennem sine stærke og velafprøvede metoder til borgerinddragelse i håndteringen af store og komplekse problemstillinger har Teknologirådet været med til at sætte helt nye standarder, for hvordan teknologisk udvikling kan diskuteres og planlægges. Metoder der i høj grad er brug for stadig at få vedligeholdt og ajourført, i betragtning af den stigende kompleksitet og øgede indbyrdes sammenhæng der er i verdens udfordringer i dag. Rådet har ikke alene i Danmark men også internationalt været med til at sætte helt nye standarder, for hvordan teknologiudvikling kan debatteres. Således er rådet blevet et internationalt pejlemærke for såvel etablering af tilsvarende institutioner som udvikling af metoder. Herigennem har rådet etableret et omfattende internationalt netværk. Fra GTS side finder vi således beslutningen om nedlæggelse af Teknologirådet grundlæggende forkert og tillige beskæmmende forhastet. I stedet bør der gives tid til en grundig og ambitiøs diskussion om hvordan rollen for Teknologirådet ser ud i et fremadrettet perspektiv. GTS er enig i, at der er behov for at gentænke og udvikle rådet, men det vil være helt forkert i den proces at miste de opbyggede kompetencer og netværk. I en situation hvor verden står overfor store og markante samfundsmæssige udfordringer, der ikke alene kalder på radikalt nye teknologier og innovationer men også folkelig åbenhed og accept, er der brug for en instans der seriøst og fokuseret arbejder med metodeudvikling og formidling heraf. Denne opgave kan ikke bredes ud til ”alle”, der arbejder teknologiudvikling, men kræver vedholdenhed og fokus. Vi vil opfordre til, at Folketingets politikere gentegner sin ”kontrakt” med Teknologirådet i lyset af de store udfordringer Danmark og verden står overfor, så Danmark kan fortsætte med at vise vejen på dette vigtige område. Denne blog er også sendt som høringssvar fra GTS – Godkendt Teknologisk Service på vegne af de ni GTS-institutter. /GTS-forening/GTS+mener/GTS+beklager+beslutning+om+at+nedlaegge+Teknologirådet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/85158DC1-702F-45BC-A7ED-C3D9D7B0673C.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceHvert år udsender EU-kommissionen ”European Innovation Scoreboard”, der er en opgørelse over medlemslandendes (og en række andre europæiske landes) performance og opgørelsen for 2011 blev offentliggjort her sidst i februar.Ifølge kommissionens opgørelse er Danmark sammen med Finland, Tyskland og Sverige Innovationsledende (Innovation leaders) i Europa med en performance et godt stykke over gennemsnittet i EU. Her har Danmark været placeret siden 2009. Dermed ser alt på overfladen ud til at være i den skønneste orden. Men er det nu også det? Kigger man lidt ind under tallene, ser man, at Danmark især er stærke på input-faktorer som:- Antallet af videnskabelige publikationer med internationale forskere- Videnskabelige publikationer generelt- Mest citerede publikationerDet er naturligvis positivt, at Danmark står stærkt her. Problemet er, at mens vi er stærke, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter (output faktorer). Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen har desværre ikke nye tal for dette, men genbruger tallene fra sidste år, som viste et fald i danske små og mellemstores virksomheders innovationsevne. Og intet tyder på, at det skulle have ændret sig. Hele sidste år viste undersøgelse på undersøgelse et fald i dansk innovations- og konkurrenceevne.Så imens vi glæder os over Danmarks evne til at skabe ny viden, må vi ikke miste fokus på, hvordan vi får løst det alvorlige problem med, at de danske SMV’er ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden. Derfor vil vi i GTS benytte enhver lejlighed til at sætte fokus på, at Danmark har brug for anvendelsesorienteret forskning til gavn for virksomhederne, så vi igen får skabt innovation og vækst i Danmark. Og det vil vi blive ved med indtil den dag, hvor det lykkes at skabe en langt bedre sammenhæng mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at få ny viden i arbejde hos virksomhederne. Link til ”European Innovation Scoreboard” /NR/exeres/85158DC1-702F-45BC-A7ED-C3D9D7B0673C.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceHvert år udsender EU-kommissionen ”European Innovation Scoreboard”, der er en opgørelse over medlemslandendes (og en række andre europæiske landes) performance og opgørelsen for 2011 blev offentliggjort her sidst i februar.Ifølge kommissionens opgørelse er Danmark sammen med Finland, Tyskland og Sverige Innovationsledende (Innovation leaders) i Europa med en performance et godt stykke over gennemsnittet i EU. Her har Danmark været placeret siden 2009. Dermed ser alt på overfladen ud til at være i den skønneste orden. Men er det nu også det? Kigger man lidt ind under tallene, ser man, at Danmark især er stærke på input-faktorer som:- Antallet af videnskabelige publikationer med internationale forskere- Videnskabelige publikationer generelt- Mest citerede publikationerDet er naturligvis positivt, at Danmark står stærkt her. Problemet er, at mens vi er stærke, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter (output faktorer). Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen har desværre ikke nye tal for dette, men genbruger tallene fra sidste år, som viste et fald i danske små og mellemstores virksomheders innovationsevne. Og intet tyder på, at det skulle have ændret sig. Hele sidste år viste undersøgelse på undersøgelse et fald i dansk innovations- og konkurrenceevne.Så imens vi glæder os over Danmarks evne til at skabe ny viden, må vi ikke miste fokus på, hvordan vi får løst det alvorlige problem med, at de danske SMV’er ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden. Derfor vil vi i GTS benytte enhver lejlighed til at sætte fokus på, at Danmark har brug for anvendelsesorienteret forskning til gavn for virksomhederne, så vi igen får skabt innovation og vækst i Danmark. Og det vil vi blive ved med indtil den dag, hvor det lykkes at skabe en langt bedre sammenhæng mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at få ny viden i arbejde hos virksomhederne. Link til ”European Innovation Scoreboard” /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceHvert år udsender EU-kommissionen ”European Innovation Scoreboard”, der er en opgørelse over medlemslandendes (og en række andre europæiske landes) performance og opgørelsen for 2011 blev offentliggjort her sidst i februar.Ifølge kommissionens opgørelse er Danmark sammen med Finland, Tyskland og Sverige Innovationsledende (Innovation leaders) i Europa med en performance et godt stykke over gennemsnittet i EU. Her har Danmark været placeret siden 2009. Dermed ser alt på overfladen ud til at være i den skønneste orden. Men er det nu også det? Kigger man lidt ind under tallene, ser man, at Danmark især er stærke på input-faktorer som:- Antallet af videnskabelige publikationer med internationale forskere- Videnskabelige publikationer generelt- Mest citerede publikationerDet er naturligvis positivt, at Danmark står stærkt her. Problemet er, at mens vi er stærke, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter (output faktorer). Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen har desværre ikke nye tal for dette, men genbruger tallene fra sidste år, som viste et fald i danske små og mellemstores virksomheders innovationsevne. Og intet tyder på, at det skulle have ændret sig. Hele sidste år viste undersøgelse på undersøgelse et fald i dansk innovations- og konkurrenceevne.Så imens vi glæder os over Danmarks evne til at skabe ny viden, må vi ikke miste fokus på, hvordan vi får løst det alvorlige problem med, at de danske SMV’er ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden. Derfor vil vi i GTS benytte enhver lejlighed til at sætte fokus på, at Danmark har brug for anvendelsesorienteret forskning til gavn for virksomhederne, så vi igen får skabt innovation og vækst i Danmark. Og det vil vi blive ved med indtil den dag, hvor det lykkes at skabe en langt bedre sammenhæng mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at få ny viden i arbejde hos virksomhederne. Link til ”European Innovation Scoreboard” /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceHvert år udsender EU-kommissionen ”European Innovation Scoreboard”, der er en opgørelse over medlemslandendes (og en række andre europæiske landes) performance og opgørelsen for 2011 blev offentliggjort her sidst i februar.Ifølge kommissionens opgørelse er Danmark sammen med Finland, Tyskland og Sverige Innovationsledende (Innovation leaders) i Europa med en performance et godt stykke over gennemsnittet i EU. Her har Danmark været placeret siden 2009. Dermed ser alt på overfladen ud til at være i den skønneste orden. Men er det nu også det? Kigger man lidt ind under tallene, ser man, at Danmark især er stærke på input-faktorer som:- Antallet af videnskabelige publikationer med internationale forskere- Videnskabelige publikationer generelt- Mest citerede publikationerDet er naturligvis positivt, at Danmark står stærkt her. Problemet er, at mens vi er stærke, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter (output faktorer). Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen har desværre ikke nye tal for dette, men genbruger tallene fra sidste år, som viste et fald i danske små og mellemstores virksomheders innovationsevne. Og intet tyder på, at det skulle have ændret sig. Hele sidste år viste undersøgelse på undersøgelse et fald i dansk innovations- og konkurrenceevne.Så imens vi glæder os over Danmarks evne til at skabe ny viden, må vi ikke miste fokus på, hvordan vi får løst det alvorlige problem med, at de danske SMV’er ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden. Derfor vil vi i GTS benytte enhver lejlighed til at sætte fokus på, at Danmark har brug for anvendelsesorienteret forskning til gavn for virksomhederne, så vi igen får skabt innovation og vækst i Danmark. Og det vil vi blive ved med indtil den dag, hvor det lykkes at skabe en langt bedre sammenhæng mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at få ny viden i arbejde hos virksomhederne. Link til ”European Innovation Scoreboard” /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceHvert år udsender EU-kommissionen ”European Innovation Scoreboard”, der er en opgørelse over medlemslandendes (og en række andre europæiske landes) performance og opgørelsen for 2011 blev offentliggjort her sidst i februar.Ifølge kommissionens opgørelse er Danmark sammen med Finland, Tyskland og Sverige Innovationsledende (Innovation leaders) i Europa med en performance et godt stykke over gennemsnittet i EU. Her har Danmark været placeret siden 2009. Dermed ser alt på overfladen ud til at være i den skønneste orden. Men er det nu også det? Kigger man lidt ind under tallene, ser man, at Danmark især er stærke på input-faktorer som:- Antallet af videnskabelige publikationer med internationale forskere- Videnskabelige publikationer generelt- Mest citerede publikationerDet er naturligvis positivt, at Danmark står stærkt her. Problemet er, at mens vi er stærke, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter (output faktorer). Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen har desværre ikke nye tal for dette, men genbruger tallene fra sidste år, som viste et fald i danske små og mellemstores virksomheders innovationsevne. Og intet tyder på, at det skulle have ændret sig. Hele sidste år viste undersøgelse på undersøgelse et fald i dansk innovations- og konkurrenceevne.Så imens vi glæder os over Danmarks evne til at skabe ny viden, må vi ikke miste fokus på, hvordan vi får løst det alvorlige problem med, at de danske SMV’er ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden. Derfor vil vi i GTS benytte enhver lejlighed til at sætte fokus på, at Danmark har brug for anvendelsesorienteret forskning til gavn for virksomhederne, så vi igen får skabt innovation og vækst i Danmark. Og det vil vi blive ved med indtil den dag, hvor det lykkes at skabe en langt bedre sammenhæng mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at få ny viden i arbejde hos virksomhederne. Link til ”European Innovation Scoreboard” /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceHvert år udsender EU-kommissionen ”Innovation Union Scoreboard”, der er en opgørelse over medlemslandendes (og en række andre europæiske landes) performance og opgørelsen for 2011 blev offentliggjort her sidst i februar.Ifølge kommissionens opgørelse er Danmark sammen med Finland, Tyskland og Sverige Innovationsledende (Innovation leaders) i Europa med en performance et godt stykke over gennemsnittet i EU. Her har Danmark været placeret siden 2009. Dermed ser alt på overfladen ud til at være i den skønneste orden. Men er det nu også det? Kigger man lidt ind under tallene, ser man, at Danmark især er stærke på input-faktorer som:- Antallet af videnskabelige publikationer med internationale forskere- Videnskabelige publikationer generelt- Mest citerede publikationerDet er naturligvis positivt, at Danmark står stærkt her. Problemet er, at mens vi er stærke, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter (output faktorer). Den seneste opgørelse fra EU-kommissionen har desværre ikke nye tal for dette, men genbruger tallene fra sidste år, som viste et fald i danske små og mellemstores virksomheders innovationsevne. Og intet tyder på, at det skulle have ændret sig. Hele sidste år viste undersøgelse på undersøgelse et fald i dansk innovations- og konkurrenceevne.Så imens vi glæder os over Danmarks evne til at skabe ny viden, må vi ikke miste fokus på, hvordan vi får løst det alvorlige problem med, at de danske SMV’er ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden. Derfor vil vi i GTS benytte enhver lejlighed til at sætte fokus på, at Danmark har brug for anvendelsesorienteret forskning til gavn for virksomhederne, så vi igen får skabt innovation og vækst i Danmark. Og det vil vi blive ved med indtil den dag, hvor det lykkes at skabe en langt bedre sammenhæng mellem vores evne til at skabe ny viden og vores evne til at få ny viden i arbejde hos virksomhederne. Link til ”Innovation Union Scoreboard” /GTS-forening/GTS+mener/EU+kommissionens+innovationsopgorelse+er+udkommet.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /NR/exeres/286DF4EA-E41C-4481-96ED-74A64B15453E.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Thorkild E. Jensen, formand for CO-Industri og Dansk Metal, og Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceMorten Østergaard og Ole Sohn har skudt arbejdet med Danmarks første innovationsstrategi i gang. Og tidspunktet er helt rigtigt. I februar offentliggjorde EU-Kommissionen nemlig på sin nyeste opgørelse over de europæiske landes forsknings- og innovationsevne, at Danmarks vækst i innovationsevnen er den tredjedårligste i Europa, særligt hvad angår de små og mellemstore virksomheder.De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter spiller en afgørende rolle i udviklingen af konkrete innovationsløsninger for små og mellemstore virksomheder. GTS-institutternes placering i krydsfeltet mellem marked og forskning, sikrer gennem videnspredning fra forskningsmiljøerne, matchmaking mellem forskning og erhvervsliv samt teknologisk service, at virksomheder og samfund hurtigt kan få adgang til den rette viden på det rette tidspunkt.Mens vi er stærke i Danmark, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter. Det er problematisk, fordi det er dokumenteret, at virksomheder, der samarbejder aktivt om innovation har en markant forbedret produktivitet og øget værditilvækst i forhold til virksomheder, der ikke samarbejder.I forbindelse med udformningen af den kommende innovationsstrategi bør ministrene derfor fremme og styrke samarbejdet mellem universiteter, erhvervsskoler, akademier, professionshøjskoler og GTS-institutter for at sikre, at ny viden stilles til rådighed og tages i anvendelse langt hurtigere end i dag. Den ny strategi skal sikre, at vi får alle kræfter i spil. Her har GTS-institutterne ekspertisen til at være omdrejningspunkt for innovation og levere merværdiskabende løsninger på virksomhederes udfordringer.At de danske virksomheder ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden i forskningsmiljøerne er et alvorligt problem for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Hvis vi skal klare os i fremtidens internationale konkurrence, skal vi blive langt bedre til at accelerere omsætningen af viden til innovation og vækst ved at gøre ny forskningsbaseret viden anvendelig for de små og mellemstore virksomheder. Det kræver nogen, der kan forstå forskerne og tale virksomhedernes sprog. Det har GTS opbygget en unik og dokumenteret kompetence til.GTS-nettets skal fortsat være det centrale omdrejningspunkt, når der skal udvikles nye innovative løsninger, der samler kompetencer på tværs af virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner. Indsatsen over for de små og mellemstore virksomheder skal udbygges og styrkes, og det strategiske samarbejde med universiteterne øges markant. Alt sammen så GTS kan fortsætte med at sætte viden i arbejde. /NR/exeres/286DF4EA-E41C-4481-96ED-74A64B15453E.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished /GTS-forening/GTS+mener/Der+er+haardt+brug+for+at+saette+viden+i+arbejde.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished Af Thorkild E. Jensen, formand for CO-Industri og Dansk Metal, og Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS – Godkendt Teknologisk ServiceMorten Østergaard og Ole Sohn har skudt arbejdet med Danmarks første innovationsstrategi i gang. Og tidspunktet er helt rigtigt. I februar offentliggjorde EU-Kommissionen nemlig på sin nyeste opgørelse over de europæiske landes forsknings- og innovationsevne, at Danmarks vækst i innovationsevnen er den tredjedårligste i Europa, særligt hvad angår de små og mellemstore virksomheder.De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter spiller en afgørende rolle i udviklingen af konkrete innovationsløsninger for små og mellemstore virksomheder. GTS-institutternes placering i krydsfeltet mellem marked og forskning, sikrer gennem videnspredning fra forskningsmiljøerne, matchmaking mellem forskning og erhvervsliv samt teknologisk service, at virksomheder og samfund hurtigt kan få adgang til den rette viden på det rette tidspunkt.Mens vi er stærke i Danmark, når det handler om at producere ny viden, så halter vi bagefter, når det handler om at omsætte viden til nye processer, ydelser og produkter. Det er problematisk, fordi det er dokumenteret, at virksomheder, der samarbejder aktivt om innovation har en markant forbedret produktivitet og øget værditilvækst i forhold til virksomheder, der ikke samarbejder.I forbindelse med udformningen af den kommende innovationsstrategi bør ministrene derfor fremme og styrke samarbejdet mellem universiteter, erhvervsskoler, akademier, professionshøjskoler og GTS-institutter for at sikre, at ny viden stilles til rådighed og tages i anvendelse langt hurtigere end i dag. Den ny strategi skal sikre, at vi får alle kræfter i spil. Her har GTS-institutterne ekspertisen til at være omdrejningspunkt for innovation og levere merværdiskabende løsninger på virksomhederes udfordringer.At de danske virksomheder ikke får tilstrækkelig glæde af den opbyggede viden i forskningsmiljøerne er et alvorligt problem for væksten og arbejdspladserne i Danmark. Hvis vi skal klare os i fremtidens internationale konkurrence, skal vi blive langt bedre til at accelerere omsætningen af viden til innovation og vækst ved at gøre ny forskningsbaseret viden anvendelig for de små og mellemstore virksomheder. Det kræver nogen, der kan forstå forskerne og tale virksomhedernes sprog. Det har GTS opbygget en unik og dokumenteret kompetence til.GTS-nettets skal fortsat være det centrale omdrejningspunkt, når der skal udvikles nye innovative løsninger, der samler kompetencer på tværs af virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner. Indsatsen over for de små og mellemstore virksomheder skal udbygges og styrkes, og det strategiske samarbejde med universiteterne øges markant. Alt sammen så GTS kan fortsætte med at sætte viden i arbejde. /GTS-forening/GTS+mener/Der+er+haardt+brug+for+at+saette+viden+i+arbejde.htm?WBCMODE=PresentationUnpublished