Søg 
Print venlig Email denne side Til startside
 Nyhedsbrev 
Relaterede dokumenter
VIMS - Virtuelt Institut for Modellering og Simulering
Vil du vide mere
Kontakt:
Ulf Larsen, Divisionschef, Inspektion og Prøvning,
tlf. 43 26 74 69
ufl@force.dk
Links til GTS-virksomheder
FORCE Technology
Design og styrkeberegning
modellering af svejset konstruktion
Design og styrkeberegning giver sikkerhed for holdbare konstruktioner, der lever op til gældende normer og standarder.
 
17-07-2003

GTS-virksomheden FORCE Technolgoy har stor erfaring med design og styrkeberegning.

Metoden giver blandt andet:

  • Sikkerhed for, at en konstruktion er holdbar - forudsigelige havarier undgås.
  • Sikkerhed for, at en konstruktion lever op til gældende normer og standarder.
  • Sikkerhed for myndighedernes godkendelse af produktet.
  • En billigere konstruktion - overdimensionering undgås. 

Anvendelsesområder

De primære produktområder er stålkonstruktioner og trykbærende udstyr, men ydelsen kan med fordel anvendes på ethvert produkt, hvor der stilles krav til styrke og holdbarhed.  

FORCE har erfaring med design og styrkeberegning i alle gængse konstruktionsmaterialer som f.eks. alm. stål, rustfrit stål og aluminium. Derudover har vi løst en række opgaver med mere specielle materialer som kobberlegeringer, titan, nikkel, fiberforstærket polymer osv.

Analyser, rådgivning og skadesopklaring

FORCE Technology har stor erfaring med at analysere spændingsforhold, styrke og brugsværdi af svejsede samlinger og maskinkonstruktioner. Vores ekspertise rækker langt ud over selve svejsesamlingen, vores ydelser omfatter også udvikling, dimensionering og konstruktion af komponenter og hele konstruktioner. Alt efter kundens behov kan vi træde til med hjælp og rådgivning inden for udmattelsesberegning, brudmekanisk beregning, fitness for purpose vurderinger og finite element analyser.

Hvis uheldet er ude, og skaden er sket, udfører vi skadesopklaring, således at lignende uheld undgås i fremtiden.

I forbindelse med havarianalyse og styrkeberegning benytter vi FEM-analyse. Vi har gennem årene oparbejdet stor erfaring i anvendelse af ANSYS® til beregning af spændingsniveau og varmeudbredelse.

Som værktøj for vores undersøgelser og vurderinger bruger vi desuden strain gauge målinger, både til verifikation af faktiske spændingsniveauer, som eventuelle beregninger bygger på, og til at vurdere og måle restspændingstilstanden i enhver form for komponent eller maskindel.

Dokumentation

Resultatet af opgaven dokumenteres i overensstemmelse med kundens ønsker og behov. Normalt udarbejdes der en rapport, som viser forsøgsresultater, beregninger, spændingsplots el.lign. afhængig af, hvor detaljeret en dokumentation kunden ønsker.

 

 

 


  Til toppen af siden
Print venlig Email denne side
Bioneer DBI DFM Dansk Fundamental Metrologi Alexandra Instituttet AgroTech DELTA Dansk Elektronik, Lys og Akustik DHI FORCE Technology Teknologisk Institut info@gts-online.dk