|
I bogen "Korrosionshindrende overfladebehandling af stål" beskriver ingeniør Peter Kronborg Nielsen, hvordan man beskytter stål mod rust (korrosion).
Problemet placeres i en klimatisk sammenhæng, og bogen beskriver ståls egenskaber, fænomenet korrosion og kravene til korrekt design. Alle aspekter af moderne industriel overfladebehandling gennemgås - lige fra planlægning og udførelse til kontrol af processen. Bogen sætter også fokus på maling og zink: de to vigtigste materialer til beskyttelse af stål. Desuden tager forfatteren spørgsmål op om økonomi, og om miljø og sikkerhed.
Bogen henvender sig direkte til teknikere, rådgivere, bygherrer og andre, som ønsker en praktisk, let tilgængelig orientering om emnet.
Allerede i brug som undervisningsmateriale
Bogen er den eneste på markedet til målgruppen og kommer i brug for første gang på et kursus i FORCE Technologys regi den 7. og 8. marts 2005.
FORCE Technology har udbudt kurser i beskyttelse af stål med maling og zink siden 1990. Peter Kronborg Nielsen og virksomhedens øvrige ca. 20 specialister løser hver dag opgaver inden for beskyttelse, materialevalg og skadesopklaring.
Bogen er delvist finansieret af Videnskabsministeriet. Den kan anskaffes gennem forfatteren eller gennem Erhvervsskolernes Forlag.
Peter Kronborg Nielsen: "Korrosionshindrende overfladebehandling af stål – hvordan maling og zink beskytter mod rust" Erhvervsskolernes Forlag, 2005
Yderligere oplysninger:
Peter Kronborg Nielsen Telefon: 43 26 76 41 e-mail: pkn@force.dk
|